Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Naar vi kaste et Blik paa 📌Evropas Kort, se vi strax mod 📌Vesten en Række af store Riger: 📌Storbritannien nemlig, 📌Frankrig og 📌Spanien, og mod Østen det uhyre 📌Rusland; men midt imellem, fra Ishavet til 📌Middelhavet: 📌Nørreleden, 📌Tyskland og 📌Italien, delte i mangfoldige Smaastater, hvoriblandt vort Fæderneland igjen er en af de mindste. Ved første Øjekast synes dette jo vist nok ydmygende, saa det er intet Under, at mangen én hartad skammede sig ved at kaldes dansk, og at vort Folk i det hele fattedes Mod til at ligne sig selv, og syntes, 📌Danmark havde kun to Kaar, for at tage sig taalelig ud: enten at efterligne de store Folk eller at sammensmelte med Bjærglandene i Nabolaget.