XXXII.
(Den 12te Oktober.)
✂ Mine Herrer!
✂ Vi skal betragte 👤Napoleons Fald fra Verdens højeste til dens laveste Trone, fra Herredømmet over ni Tiendedele af den dannede Verden til Herskabet over den lille Ø 📌Elba ved 📌Toskanas Kyst, hvor Kejsernavnet, som han beholdt, maatte været ham den ►svareste Byrde, hvis han ikke hemmelig havde haabet atter at stige til den Højde, hvorom det bestandig mindede ham.
✂ Jeg bemærkede sidst, hvor langt jeg er fra at finde hans Fald ►enten uforskyldt eller ubetimeligt; og om jeg end aldrig havde erklæret det, maatte min bekjendte Tro og Tankegang forsikre Dem om, at jeg umulig kunde ønske ham den ►Enevoldsmagt i 📌Evropa, han saa hjærteløst eftertragtede, og saa klarlig viste, han vilde gruelig misbrugt. Tvært imod: denne aandløse Betragtning af alle menneskelige Forhold, efter Tal og Maal og Vægt, forenet med en forbavsende Klarhed i denne lave Synskreds og med en tilsvarende Jærnvilje, som trodser baade Himmel og Jord, dette maa netop være mig en Gru, baade som Hedning og Kristen; thi oprører og ækler det ethvert poetisk og religjøst Gemyt, maa det nødvendig finde dyb Afsky og dødeligt Fjendskab hos saadanne Naturer i 📌Norden, hvor man fra Arilds Tid regnede alle saadanne 312Stormænd til de ►hundekloge ►Jætter med Stenhjærtet eller til ►Troldene, der vilde ødelægge Verden, hvis der ikke var Torden eller, i deres ejendommelige Billedsprog: hvis ikke den knusende ►Torshammer var immer ved Haanden til at danse paa deres Isser.
✂ 👤Napoleon var altsaa ingenlunde af de Guder, jeg kunde fristes til at falde ned og tilbede; og mit Bekiendtskab med Verdens-Historien skulde vist nok heller ikke forsone mig med denne kolde Storhed, hvis Valgsprog var den gamle Gallers: ►Ve de overvundne! og hvis sødeste Drøm var at udrydde al Fædernelandskjærlighed hos Folkene og indføre en ►glimrende Trældom, der maatte blive al Friheds og i Grunden al Menneskeligheds ►kalkede Grav. Derfor, ►m. H., maa jeg ►nødvendig se og beundre Forsynets vise Styrelse i at forflytte den store Tyran til 📌Elba, til 📌St. Helena og til de dødes Rige, hvor han havde hjemme; men dog har jeg atter i disse Dage følt det: at jeg kan ikke se ham under store og stærke Anstrængelser synke saa dybt, uden at føle en besynderlig Deltagelse i hans Skæbne, ligesom den, vi føle i Heltenes, som den gamle Tragedie fremstiller os med Himlens Vrede paa deres Hoved og med lutter Fjender for sig, som det er os klart, de vilde knuse i et Øjeblik, hvis de ej havde Ulykken med sig, den ubøjelige Skæbne til deres usynlige og uovervindelige Modstander.
✂ Jeg tør ingenlunde paastaa, at denne Betragtning af den synkende 👤Napoleon: som en skyhøj Kæmpe, kold og rolig midt i en Vrimmel af fnysende ►Dværge, der kun kan sejre, naar han er træt af at slaa dem, – at denne Betragtning er retfærdig og ►billig mod de utallige, der forfulgte ham som en ►bjærgfødt Løve; og det undrer mig slet ikke, at baade Russere og Prøjsere, baade Tyskere og Engelskmænd, ansé baade 👤Kutusow og 👤Gneisenau, 👤Blücher og 👤Wellington i det mindste for 👤Napoleons Ligemænd, som han godt kunde være bekjendt at bukke 313og at falde for; ja, jeg erkjender selv, at der i den tyske Opstand var et aandeligt Element, som i sin fulde Kraft vilde været 👤Napoleons Overmand; men i de ►forbundne Hæres Bedrifter kan jeg ikke se Kraften, men kun det Mod, Fortvivlelsen giver, og Driften til i det smaa at efterligne 👤Napoleon.
✂ Maaské er det min Danskhed, der forblinder mine Øjne for den russiske og tyske Storhed; thi det vilde være meget naturligt, efter som Sejerherrerne over 👤Napoleon betragtede og behandlede os; men hvad der bestyrker mig i den Tro, at jeg ikke her kan se meget fejl, er den lange Række af Aar, der siden 1815 er henrunden, uden at jeg har set en eneste Bedrift, der paa nogen Maade lod sig sammenligne med 👤Napoleons, – ►uden det skulde være af 👤Ibrahim Pascha og hans kjære Papa i 📌Ægypten.
✂ Nu, af to onde Ting skal man altid vælge den mindste; og derfor var det vist nok godt, 👤Napoleon faldt; men hverken kan det bringe mig til at beundre hans saakaldte Overmænd, eller holde mig fra at foragte de Uslinger, der, som 👤Talleyrand, 👤Fouché og utallige Franskmænd, sparkede til den døende Løve, af samme Grund som de havde krøbet for ham og tjent ham med Udaad: for Titler nemlig og Penge og uforskyldt Anseelse.
✂ Det var den 18de December 1812, 👤Napoleon kom tilbage til 📌Paris fra sit russiske Felttog, kom tomhændet og, som det syntes, hjælpeløs hjem; og hvad han forefandt, skulde vist nok hverken trøste ham over hans store Ulykke eller vække Haab om bedre Dage; thi vel blev han fra alle Sider overvældet med Kondolencer, Smigrerier og Lovtaler, og forlangte aldrig saa store Ofre, at det ►jo gjenlød trindt omkring ham: "Ja, ja! og mer endnu!" men paa hvad Kraft og Troskab han kunde regne hos sine højt betrode, det var noksom iøjnefaldende ved den maletske Opstand, som han nu først kom til Kundskab om. I 📌Paris havde man egentlig kun lét ad denne Opstand af et 314Par Hospitalslemmer, og som kun varede fra om Aftenen Kl. 11 til om Morgenen Kl. 9; men jo latterligere Tingen var i sig selv, des ærgerligere maatte naturligvis Kejseren finde det, at Opstanden paa et hængende Haar var lykkedes og kunde skilt ham ved Verdens-Tronen, før han drømte derom, just da han ►betraadte Vintervejen fra 📌Moskau.
✂ Helten i denne Vaudeville, 👤Claude Malet, var en afsat Brigadegeneral, henved 60 Aar gammel, der som en haardnakket Fjende ad Kejserdømmet havde siddet en Del Aar i Fængsel, men var nu for sin Helbreds Skyld forflyttet til et Sygehus, hvor han stødte sammen med en Abbé 👤Lafon, der ogsaa havde Lyst til at styrte Kejseren; og skjønt den ene var en Republikaner og den anden en Royalist, forenede [de] sig dog med Politibetjenten 👤Rateau, som skulde passe paa dem, om at gjøre Opstand Natten mellem den 22de og 23de Oktober, da man over i fjorten Dage ingen Efterretninger havde haft fra 📌Moskau. Man havde til den Ende fabrikeret en Proklamation om Kejserens Død og en Senats-Beslutning, hvorved 👤Napoleons Familie udeluktes fra Regeringen, og der indtil videre udnævntes fem Rigsforstandere, endelig Bestallinger til 👤Malet som Divisionsgeneral og Kommandant i 📌Paris og til et Par andre Arrestanter som Politimester og Politiminister. Efter alle disse Anstalter listede de sig ud, hvor de havde deres Uniformer, fik et Par Oberster for ►Nationalgarden til at marchere ud, befri 👤Lahorie og 👤Guidal og putte Politimesteren, Hr. 👤Pasquier (siden Minister under 👤Ludvig XVIII), og daværende Minister 👤Savary, Hertug af 📌Rovigo, i Hullet. Al Ting gik fortræffelig, undtagen ved ►Hovedvagten, hvor 👤Malet ved et Lykketræf, efter at have skudt paa General 👤Hullin, blev arresteret; og dermed var Spasen ude. Da man spurgte 👤Malet om hans medskyldige, sagde han: "Hvis det var lykkedes, hele 📌Frankrig, selv I, mine Dommere!" hvorpaa han ►selv femtende endnu samme Dag blev 315skudt. (👤Frochot, en Ven ad 👤Mirabeau, ►Maire af 📌Paris, gjorde Plads for det ny Regeringsraad.)
✂ (Endnu i Slutningen af December opsagde den prøjsiske General 👤Yorck, som tjente under 👤Macdonald (Hertugen af Tarent), 👤Napoleon Huldskab og Troskab; og skjønt Kongen af 📌Prøjsen højtidelig fralagde sig al Del deri, taalte han det dog, gik til 📌Breslau i Januar, udstedte 3dje Februar et almindeligt ►Opbud og erklærede 📌Frankrig Krig, saa snart 👤Eugen var over 📌Elben 8de Marts. – 15de April gik 👤Napoleon til Armeen.– 1ste Maj faldt ►Marechal 👤Bessières, Hertug af Istrien, født i 📌Pressac 1768, med i 📌Italien og 📌Ægypten. – 2den Maj Slaget ved 📌Lützen eller egentlig ved 📌Grossgöschenen. – 20de og 21de Slaget ved 📌Bautzen i 📌Lausitz; Dagen efter tog en Kanonkugle ved Kejserens Side to Generaler, hvoraf den ene var 👤Duroc, Hertug af Friaul, født 1772 i 📌Pont-à-Mousson i 📌Lothringen, som gjorde 👤Napoleons Bekjendtskab ved 📌Toulon, havde fulgt ham som hans Skygge og var nu ►Palæ-Marechal, – 📌Breslau. – ►Ild-Sultanen, Sultan Kebir. – Vaabenstilstand til 22de Juli.
✂ 👤Klemens Metternich, født 1773 i 📌Coblentz, havde været Gesandt i 📌Paris 1806-8, kom nu til 📌Dresden; og da 👤Napoleon vilde vide, hvad 📌Østerrig egentlig forlangte, var det 📌Illyrien, det halve 📌Italien og Opgivelsen af 📌Polen, 📌Spanien, 📌Holland og ►Rhinforbundet. – “Hvor meget har 📌England givet Dem, for at spille saaledes Gjæk med mig?” sagde 👤Napoleon. – Kongressen i 📌Prag 29de Juli. – Krig igjen 17de Avgust. – Slaget ved 📌Dresden 27de Avgust. Sidste Sejer. – 👤Oudinot, Hertug af Reggio, og 👤Ney, Fyrste af Moskva, slaaede af 👤Bernadotte; 👤Macdonald af 👤Blücher; 👤Vandamme af Russerne. – ►Folkeslaget ved 📌Leipzig 18de og 19de Oktober. – Sachserne ►gik over; Bayrerne faldt fra. – 9de November kom 👤Napoleon til 📌Paris.– 1ste Februar Slaget ved 📌Brienne. – 📌Paris overgives 31te Marts. – 2den April 👤Napo316leon afsat, efter 👤Talleyrands Forslag. – 11te April Traktaten i 📌Fontainebleau. – 👤Marmont, Hertug af Ragusa, født i 📌Châtillon 1774, 👤Napoleons Adjudant i 📌Italien, ►Marechal fra 📌Wagram, ►gik over 3dje April og trak sit Korps ►uvitterlig med sig.– 👤Mortier, Hertug af 📌Treviso, født 1768 i 📌Cateau-Cambrésis.)