XXX.
(Den 8de Oktober.)
✂ Mine Herrer!
✂ (📌Spanien, fordum, nu og da.) –
✂ Den saakaldte ►Fredsfyrste, Hertugen af 📌Alcudia, [👤Don Manuel de Godoy], var egentlig ►“kun en Spillemand”, født i 📌Badajoz 1767, hvorfra han som en fattig Junker kom til 📌Madrid 1787 og fik en Plads i Garden, men kom snart i Yndest hos Dronningen, 👤Louise af Parma, og blev saa 1793 ►Minister med Kongemagt hos 👤Karl IV, født 1748. – Da han til sidst ikke trode Freden og vilde flygtet til 📌Amerika med Kongen, skete der Oprør, Marts 1808, hvor 👤Prinsen af Asturien, født 1784, reddede hans Liv og fik Kronen ►aftraadt af sin Fader under Navn af 👤Ferdinand den syvende.
✂ Der stod ►alt en fransk Armé i 📌Spanien, som det hed: for at indtage 📌Portugal; og under Forvirringen i 📌Aranjuez rykkede 👤Murat ind i 📌Madrid, og 👤Ferdinand lod sig af 👤Savary (Hertug af 📌Rovigo, født 1774, der havde fulgt 👤Desaix gjennem 📌Ægypten til 📌Marengo) lokke til 📌Bayonne 20de April 1808, hvor han maatte afstaa Tronen og begive sig til 📌Valençay, et Gods af 👤Talleyrands, op mod 📌Tours, hvor han kukkelurede til 1814. – 20de Juli holdt Kong 👤Josef sit Indtog i 📌Madrid, men blev der kun til den 31te.
✂ I 📌Carthagena 22de Maj, da man fik Aviserne om 👤Ferdinands ►Aftakkelse og den trefarvede Kokarde. 👤Francisco O'Connor stod i Spidsen; den ►borgerlige Artillerist rev sin røde Vest i Stykker til Kokarder: 👤Sanchez Curcio. Generalkaptajnen 👤Borsa sønderreven den 25de.
✂ I 📌Valencia var det en Løjtenant 👤Gonzales Morene, der ophidsede Folket; her fik man Aviserne den 23de, og da lød det overalt: "Leve 👤Ferdinand, ned med Franskmændene!" En Munk, 👤Juan Rico, raabte til Folket, at uden et Hoved gik al Ting galt; de udnævnte ham til Høvding, og Generalkaptajnen maatte befale Bevæbning; den 25de vajede den spanske Fane fra Kastellet.
✂ I 📌Saragossa var det ogsaa ved Postens Ankomst den 24de, Opstanden udbrød; men Staden havde allerede før højtidelig vægret sig ved at skikke deputerede til 📌Bayonne, og her var 👤José de Palafox, født 1780, hvem 👤Ferdinand selv havde bemyndiget til at stille sig i Spidsen, og han udstedte Opraabet til Aragonierne og alle Spaniere af 31te Maj. – 16de Juni rykkede 👤Lefebvre-Desnouettes ►for Staden; men 15de Avgust maatte hans Eftermand, 👤Verdier, ophæve Belejringen. – Den 20de December.
✂ 📌Barcellona var besat af Franskmændene under 👤Duhesme, saa 📌Lerida var den fornemste Stad i 📌Katalonien, hvor Opstanden udbrød i Slutningen af Maj; men 6te Juni, da General 👤Schwarz med 3600 Mand nærmede sig 📌Manresa, blev han saaledes modtagen af Landstormen uden Anførere, at han maatte flygte tilbage til 📌Barcellona, og nu kom hele 📌Katalonien paa Benene. – [Den] 20de søgte 👤Duhesme forgjæves at tage 📌Gerona med Storm, og da han aabnede en Belejring 22de Juli, blev han slaaet 16de Avgust af Undsætning fra 👤Palafox, nu Generalkaptajn, og maatte flygte; men 📌Barcellona blev dog i fransk Vold næsten under hele Krigen.
✂ 305I 📌Sevilla vakte 👤Tap y Nunnez, en Katalonier, Opstanden den 26de Maj; men Folket var ligegyldigt, og Udhaleren 👤Grev Tilly bemægtigede sig Regeringen.
✂ I 📌Cadiz blev General 👤Solano myrdet den 29de Maj; men Lejren ved 📌San-Roque [og General] 👤Castannos vunden den 30te.)