Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

For 📌Hannover maatte 📌Preussen ikke blot afstaa 📌Anspach og 📌Bayreuth, men ogsaa Hertugdømmet 📌Cleve og 📌Berg, som 👤Murat, og 📌Neufchatel, som 👤Berthier fik. – Tabet var vist, og Vindingen syntes Berliner-Hoffet meget tvivlsom, især da 📌Hannover ikke for Alvor kunde besiddes, uden at bryde med 📌England og være lænket til 📌Frankrig. I Ministeriet var ogsaa to modsatte Partier: 👤Haugwitz fransk og 👤Hardenberg engelsk, og Stemningen i 📌Nordtyskland begyndte at blive meget hadsk mod 👤Napoleon, ikke fordi han var et Barn af Revolutionen, som man godt kunde lide, men fordi han var et uartigt Barn, der talte ilde om sin Moder, og indførte, blot med mere Klogskab, baade Katolicisme og Enevoldsregering paa ny. – (👤Prinsen af Enghien og Boghandler 👤Palm fra 📌Nürnberg.)