↩ Hvor sært det derfor end klinger, at kalde ikke blot Kejseren af 📌Østerrig og Kongen af 📌Prøjsen, men selv 📌Ruslands Czar og 📌Spaniens Munke, Folke-Aands og Friheds Forsvarere, saa var de det dog i 👤Napoleons Kejserdage; og jo mindre Ære det maaské gjør dem, des mer gjør det unægtelig Forsynet; saa det maa i alle Tilfælde være os en Fornøjelse at se, hvordan Omstændighederne nødte alle de Magter, der ej mindre havde bekæmpet Friheden end Revolutionen, til at bekæmpe Tyranniet og til stedse mer at erkjende deres Afhængighed af Folket, og Folkets Ret til væsentlig Indflydelse paa Regeringen.