Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Denne Trøst kan nu vist nok synes meget fattig; men jo fattigere man er, des mindre kan man taale at miste det mindste; og naar vi ikke, som Tyrker, tro paa en blind Skæbne, men endogsaa blot som vore hedenske Fædre paa et Forsyn, der som de vise Norner styrer alt til det bedste, da er Trøsten over, hvad vi tør kalde Skæbnens Slag, langt fra at være ringe; thi den giver os Modet og Haabet tilbage og giver os dermed Bod for vort største Tab, for hvad der ene gjør Tabet uhyre og uforvindeligt; thi med Mod og Haab kan vi unægtelig baade faa Velstand og Flaade igjen.