Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Dog, som sagt, hvad 👤Steffens virkede paa mig, maatte der Tid og Lejlighed til at lære mig selv og andre; men paa 👤Øhlenschlæger, der ikke blot var ældre og stod i venlig Forbindelse med ham, men var baade anderledes brændbar og forberedt end jeg, kom det strax til Syne; og skjønt det naturligvis ikke var 👤Steffens, der meddelte ham det store Pund, hvorved han efter mine Tanker ikke blot blev 📌Danmarks, men sin Tids største Digter, saa var han dog uden 👤Steffens vist aldrig bleven det. Det tilstaar ogsaa 👤Øhlenschlæger selv i sit Levnedsløb, hvoraf vi se, han havde et Bind Digte under Pressen, da han blev kjendt med 👤Steffens, men som han da rent kasserede, og skrev i den Sted Samlingen fra 1803, hvormed der unægtelig begynder en ny Epoke i vor Digtekunsts Historie.