Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Ja, m. H., De véd det vel, at Dannebrog var Navnet, vi kan ikke sige paa vort Admiralskib 2den April, – thi en Admiral var netop paa den Dag det eneste, 📌Danmark fattedes, for at have triumferet over Sejerherren ved 📌Nilen, – men at Dannebrog var dog Navnet paa vort 268Hovedskib, hvor Kommandør 👤Olfert Fischer havde rejst vor Stander, men flyttede den alt før Middag, allerede et slemt Forvarsel; thi vel skal der alt den Gang [have] været Ild i Skibet, men det blev dog ved at kæmpe længe efter, til det alene havde henved 300 døde og saarede, og sprang først i Luften, da Slaget var endt; saa fra en saadan hellig Plet, i Tvekamp med Elefanten, som bar 👤Nelson selv, fra en saadan hellig Plet, med Dannebrogs Navn og et Mandskab af Helte, havde bestemt hverken 👤Juel eller 👤Tordenskjold flyttet 📌Danmarks Stander, saa længe der endnu lod sig gjøre et Skud, men havde heller vovet paa at fare op i Skyen, som 👤Hvitfeld i 📌Kjøge-Bugt.