↩ De skrækkeligste Dage under hele Belejringen maa imidlertid den 7de, 8de og 10de Maj [have været], da Franskmændene selv sige, de med døde og saarede tabte hen ved 1000 Mand; og det maa have været saa meget mere nedslaaende, som det var et glædeligt Haab, der skuffede. Den 7de ved Middagstid skimtede man nemlig en Del Sejlere i Kimingen, og i samme Øjeblik lettede de engelske Skibe og søgte rum Sø, hvorpaa det Rygte strax gjorde sig selv, at det var en fransk Flaade, der kom 👤Napoleon til Hjælp; men snart kom man ud af den Drøm, da man saa’ 👤Sir Sidney vende tilbage med en hel Transportflaade under engelsk og tyrkisk Flag. Denne Flaade bragte baade Hjælpetropper og Levnedsmidler fra 📌Rhodos, og da 👤Napoleon efter Vind og Strøm regnede, at der vilde gaa i det mindste 6 Timer med Troppernes Udskibning, var det hans sidste Haab, maaské at kunne tage 📌Akre imens.