↩ Dog, hvad der end drev ham, saa brød han op i Februar 99 med henved 12,000 Mand, og ankom ►alt i Begyndelsen af Marts ►for 📌Jaffa eller 📌Joppe, i Korstogenes Dage den mest ►glimrende Skueplads for 👤Rikard Løvehjærtes ►Ridderspil, men nu for 👤Napoleons uforklarlige Barbari. Denne By havde en ►Besætning af 4000 Mand, opsat paa at værge sig haardnakket; men, kun velbefæstet efter Middelalderens Maalestok, kunde den kun standse ham i fire Dage og kostede kun, efter Franskmændenes egen Beretning, 50 Mand. Oprørende var det nu ►vist nok, at da han opfordrede Byen [til at overgive sig], gav ►Kommandanten, Abu Saab, ham ikke andet Svar, end at hugge Hovedet af [hans] Sendebud og sætte det paa Stage for Franskmæn245denes Øjne; saa det var intet Under, at de ved Stormen kun gav lidt Pardon; og skjønt det er grueligt, ►lader det sig dog høre, at ingen kunde hindre Soldaterne fra at plyndre og rase i hele 24 Timer; men at 👤Napoleon saa oven i Kjøbet lod omtrent den halve ►Besætning, der endnu var i Live og havde nedlagt Vaabnene, ►springe over Klingen, det var noget baade saa urimeligt og umenneskeligt, at enhver, der vil undskylde det, enten med den saakaldte “►Krigens Ret” eller med “Nødværge”, gjør i mine Øjne kun sig selv en stor Skam, uden dog derved at formindske 👤Napoleons; thi Undskyldninger, vi ej engang kan lade gjælde for Russer ved 📌Oczakov og 📌Ismail, kan vi dog visselig langt mindre lade gjælde for 👤Napoleon ved 📌Jaffa.