Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Hvad der bevægede 👤Napoleon til at gjøre sit berygtede syriske Tog fra Februar til Juni 99, maa han vel selv have vidst; men sagt os det, har han da næppe; thi naar han siger, det var for at forebygge de Angreb, hvormed Tyrkerne truede 📌Ægypten, da er vi lige kloge, med mindre vi selv kan opdage, enten at det vilde være lettere at indtage 📌Syrien end at forsvare 📌Ægypten, eller at dog et Indfald i 📌Syrien kunde hindre Tyrkerne fra i hans Fraværelse at angribe 📌Ægypten under de allergunstigste Omstændigheder. Man skulde derfor snart tro, han i 📌Ægypten havde faaet saa store Indbildninger om sin Styrke i at spille en ny Profet af 👤Mahomeds Orden, at [han tænkte], han ved at vise sig i 📌Syrien kunde trække det halve 📌Asien til sig og vende triumferende tilbage over 📌Konstantinopel; jeg siger: man fristes til at tro, han har haft saadanne udsvævende Forestillinger, som han, da Toget saa aldeles mislykkedes, næppe har villet være bekjendt for sig selv, endsige for Verden.