↩ Jeg vil saa meget mindre gaa i Rette med 👤Southey om hans Fordømmelse af 👤Napoleon, som den er fældet, mens man endnu gruede for ham; men naivt maa vi vist alle finde det, kun forklarligt af engelsk ►Storagtighed, at han forudsætter som en afgjort Sag, at 👤Nelson, naar han blot var kommen i Kast med Flaaden fra 📌Toulon, ikke blot nødvendig maatte slaaet den, men stækket Vingerne saaledes paa 👤Napoleon, at han skulde være som død og begraven; da det dog ikke blot var meget muligt, at 👤Nelson, der kun med Nød og næppe sejrede ved 📌Abukir, kunde tabt Slaget med den anderledes fuldstændige og velbemandede Flaade, og er i alt Fald højst ►rimeligt, at 👤Napoleon, hvis den franske Flaade var bleven slaaet undervejs, des snarere var kommen hjem igjen og [havde] taget fat, hvor han slap. Ynken over alt det Menneskeblod, der maatte strømme i 👤Napoleons følgende Krige, er nu ►vist nok heller ikke paa sit rette Sted i en Lovtale over 👤Nelson, der aldrig ænsede, hvor blodig han kjøbte sine Sejre, og alle Folk desuden maa dø én Gang; saa Sagen er kun, at man baade lever og dør for noget, der er Mennesket værdigt. Men saa meget er dog i mine Tanker sandt: at 👤Napoleon for sin egen og sit Eftermæles Skyld maatte ønsket, vel ikke at falde for 👤Nelson paa 📌Middelhavet, men at have faldet sejerrig ved Pyramiderne eller ved ►Staden med de hundrede Porte, før han gjorde sit syriske ►Tog, der ikke blot er en Skamplet, men, saa vidt jeg kan se, en ►Krebsgang, hvorved han forlod Oldtidens og det nittende Aarhundredes Heltebane, han saa lykkelig havde betraadt, for at vende tilbage til 👤Ludvig den fjortendes 244Aarhundrede, da man, uden at bryde sig om Eftermælet og det i Sandhed udødelige Navn, kun kæmpede for Marskalksstave, eller i det højeste for Septer og Krone i det nærværende Øjeblik.