Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

📌Frankrigs og 📌Danmarks arrigste Fjende, 👤Horatio Nelson, var født 1758 i 📌Burnham Thorpe, en Landsby i 📌Norfolk, hvor hans Fader var Præst, og selv skal han, om jeg maa raade, i Historien hedde hverken mer eller mindre end, hvad hans romerske Fornavn ogsaa godt passer til: 📌Englands Vovehals; thi alle de tre Søslag, der har gjort ham navnkundig: det ved 📌Abukir, det ved 📌Kjøbenhavn og det ved 📌Trafalgar, var lutter Vovestykker, hvorved han selv godt vidste, han spillede paa sin Hals, men brød sig ikke om det, fordi han kjendte ikke Frygt. Til Bevis paa det sidste tjener, at, da han som en Rolling var løben gal om Fuglereder, og funden hen imod Aften siddende ved en Bæk, han ikke kunde komme over, og hans Bedstemoder spurgte ham, hvor det dog kunde være, at ikke baade Sult og Frygt havde drevet ham hjem, da svarede han: “Jeg har aldrig set Frygt, hvad er det for en?” Allerede tolv Aar gammel begyndte han at flyde, var med her oppe i Isen 1773 og fik allerede Skib at føre 79, men blev dog ikke navnkundig i den amerikanske Krig. Han var altsaa kun Kaptajn 👤Nelson endnu, da Krigen 93 brød ud med 📌Frankrig, mistede snart et Øje paa 📌Korsika og brugte det andet, saa godt han kunde, til at passe paa Franskmændene ved 📌Genua; men da 👤Napoleon kom, tabte han dem snart af Sigte, og da den spanske Flaade nu forenede sig med den franske, maatte han selv bestyre Rømningen af 📌Korsika og med hele den engelske Flaade rømme 📌Middelhavet. Som Kommandør tog han kraftig Del i Slaget ved 📌Cap St. Vincent (14de Januar 97), hvor Admiral 👤Jervis, mest med hans Fingre, slog den store spanske Flaade; men just derfor blev 👤Nelson ikke 238engang nævnet i Rapporten, medens Admiralen blev Lord af 📌St. Vincent.