Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

📌Frankrig og 📌England er baade i deres egne og i vore Tanker blevet to absolut modsatte Størrelser, saa ingen tror det nærværende Forbund uden paa det halve; og den overdrevne Hylding, man nys i 📌England ved Dronningens Kroning viste en af 👤Napoleons store Redskaber, Marechal 👤Soult, ellers Hertug af 📌Dalmatien, har næppe overrasket nogen stærkere end ham selv og hele 📌Frankrig. Var nu den skarpe Modsætning mellem 📌Frankrig og 📌England som mellem Ild og Vand, – der fra 👤Ludvig den fjortendes Dage gjennem hele det attende Aarhundrede daglig voxte, og naade under 👤Napoleon saa gruelig en Højde, at de selv sammenlignede sig med 📌Rom og 📌Kartago, hvis Kamp paa Liv og Død maatte i det mindste paa én af Siderne endes med Undergang, – var denne skarpe Modsætning en Natur-Nødvendighed, da maatte jeg ved 👤Napoleons Landing i 📌Ægypten vende ham Ryggen og gaa over til den engelske Admiral 👤Nelson, saa snart han viste sig for 📌Alexandrien; thi jeg er i det hele en lige saa stor Beundrer af den engelske Historie som afgjort Spotter med den franske; men ligesom vort Fæderneland, saa vidt muligt, holdt sig nevtralt under hele den store Kæmpetrætte og fandt Forbitrelsen, hvormed den førtes, unaturlig, 236saaledes betragter jeg ogsaa Modsætningen mellem 📌Frankrig og 📌England meget mere som en Virkning af Omstændighederne end som et Værk af Naturen, og haaber, at det nærværende Forbund mellem 📌Evropas i Grunden største Magter, den ene til Lands og den anden til Søs, vil i det mindste vare saa længe, [som] 📌Ruslands grænseløse Herskelyst sætter dem begge i Fare; ligesom jeg heller ikke kan tænke mig noget større Uheld for 📌Evropa indtil videre, end et Fredsbrud mellem 📌Frankrig og 📌England, intet større Raseri, end om disse to i Grunden nærpaarørende Magter vilde, som i Oldtiden de tebanske Brødre, haardnakket fortsætte Kampen til fælles Undergang; thi det vilde i mine Øjne være hele Verdens, den dannede Verdens, Undergang og Løsenet til et barbarisk Tyranni, endnu værre end 📌Roms, kun at ligne ved Tatarernes i 📌Kina.