Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

231📌Ægypten er lige saa lidt mit hellige Land i Oldtiden som 📌Italien i Middelalderen eller 📌Frankrig i Nyaarstiden; men netop fordi jeg i Grunden hader disse Lande, og hvad der i dem gjaldt for Aand, for Oplysning og Storværk, derfor er jeg vis paa, at Efterslægten snarere vil finde den Tone, hvori jeg taler om 👤Napoleon og hans Tog til 📌Ægypten, for lav end for høj; men selv med den mindste Delagtighed i Skjaldesyn, maa man finde 👤Napoleon Hovedet højere end sine Medbejlere, og Toget til 📌Ægypten et Kæmpeskridt, hvorom man vel i 👤Ludvig den fjortendes Tid havde drømt, men hvorpaa man knap havde vovet at tænke. Hvad vi nu se, var et af de besynderlige Forvarsler, store Verdensbegivenheder aldrig fattes: den franske Kong 👤Ludvig den 9des Korstog til 📌Ægypten i det 13de Aarhundrede, det havde siden alle til 👤Napoleon betragtet som et afskrækkende Exempel, saa man finder ikke en Gang, 👤Ludvig den fjortende lagde Mærke til det Forslag, den berømte 👤Leibnitz gjorde ham under hans Strid med 📌Holland: heller at knække Republikken i 📌Ægypten end at arbejde sig træt paa den i 📌Evropa.