↩ ►“👤Hannibal gik over 📌Alperne, men vi gik under dem”, sagde 👤Napoleon; og skjønt man, for at finde det ret træffende, maatte være langt bedre bekjendt med Højderne og Jordsmonnet, end jeg er, saa kan jeg dog nok se, at han, ved at følge Strandvejen til 📌Savone og saa skyde tværs over mellem 📌Søalperne til 📌Mondovi, har taget sig det saa magelig som muligt, uden derfor at overraske mindre; da de egentlige ►Forsvars-Anstalter altid er beregnede paa Alfarvejen, og man kun behøver at komme tværs paa Hverdagsfolk eller, som det hedder i Kunstsproget, “tage dem i Flankerne” for at bringe dem ud af Ligevægten; medens det kun er ►Naturens Yndlinger givet at kunne finde sig i alle Stillinger og, billedlig talt, staa lige saa godt paa Hovedet som paa Benene. Heri var 👤Napoleon ►aabenbar en Mester, og denne bestandige Aandsnærværelse var det, der gav ham hans forbavsende Overlegenhed, indtil han havde udtømt sine rige ►Hjælpekilder og snart, som paa ►Toget til 📌Rusland, fulgte Alfarvejen med mer end den kunde bære, eller, som ved 📌Waterloo, gjentog sig selv.