Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Naar man derfor vil se Vendeer-Opstanden i sit rette Lys, da skal man fæste sin Opmærksomhed paa Udskrivningen, og dermed er den aabenbar borgerlig forsvaret. Var der nemlig end ikke meget uklart og forvirret i Talen om den almindelige Værnepligt alle Vegne, saa er det dog øjensynligt, at naar et Parti i Hovedstaden kuldkaster et Riges gamle Forfatning, halshugger Kongen, mishandler Adel og Gejstlighed og erklærer alle disses Venner dødeligt Had og aaben Fejde, da er det tyrannisk i højeste 190Grad at ville tvinge en Del af den gamle Forfatnings, Kongens, Adelens og Gejstlighedens Venner til at rykke i Marken med de andre og vove Liv og Blod for sine erklærede Fjender; og enten man bor inden Landets Grænser eller uden for, bliver Tyranniet det samme. Er man fej, da lader man sig vel udskrive og trække ved Haarene til Slagterbænken, i det Krysterhaab: maaské dog at hytte sit Skind; men er man kjæk, da vover man naturligvis heller sit Liv mod sine Fjender end i deres Tjeneste; og dermed er Vendeer-Krigen baade forklaret og forsvaret. Forgjæves var den heller ingenlunde; thi baade fandt man sig nødt til at lade Vendeerne beholde deres Præster, og de blev i det mindste fri for Udskrivningen, saa længe deres Tros og Tænkemaades aabenbare Fjender herskede i 📌Paris; saa hvis 📌Frankrig nogen Sinde virkelig bliver borgerlig gjenfødt, vil 📌Vendeen vist i alle Maader have den største Fortjeneste deraf.