↩ Naar man derfor vil se ►Vendeer-Opstanden i sit rette Lys, da skal man fæste sin Opmærksomhed paa ►Udskrivningen, og dermed er den ►aabenbar borgerlig forsvaret. Var der nemlig end ikke meget uklart og forvirret i Talen om ►den almindelige Værnepligt alle Vegne, saa er det dog øjensynligt, at naar et Parti i Hovedstaden kuldkaster et Riges gamle Forfatning, halshugger Kongen, mishandler Adel og Gejstlighed og erklærer alle disses Venner dødeligt Had og aaben Fejde, da er det tyrannisk i højeste 190Grad at ville tvinge en Del af den gamle Forfatnings, Kongens, Adelens og Gejstlighedens Venner til at ►rykke i Marken med de andre og vove Liv og Blod for sine erklærede Fjender; og enten man bor ►inden Landets Grænser eller uden for, bliver Tyranniet det samme. Er man fej, da lader man sig vel ►udskrive og trække ved Haarene til Slagterbænken, i det Krysterhaab: maaské dog at hytte sit Skind; men er man kjæk, da vover man naturligvis heller sit Liv mod sine Fjender end i deres Tjeneste; og dermed er ►Vendeer-Krigen baade forklaret og forsvaret. Forgjæves var den heller ingenlunde; thi baade fandt man sig nødt til at lade ►Vendeerne beholde deres Præster, og de blev i det mindste fri for ►Udskrivningen, saa længe deres Tros og Tænkemaades aabenbare Fjender herskede i 📌Paris; saa hvis 📌Frankrig nogen Sinde virkelig bliver ►borgerlig gjenfødt, vil 📌Vendeen vist i alle Maader have den største Fortjeneste deraf.