↩ Kort efter denne Dyst (26de Oktober) erklærede ►Konventet sig for opløst, Raadene dannede sig, og ►Direktoriets Femtal blev valgt, med den Forsigtighed, at det blev lutter Folk, som havde stemt for Kongens Henrettelse. Den af dem, som fik de færreste Stemmer, var 👤Barras, men han blev dog Hovedmanden, 👤Sieyes afslog Valget og gav derved Plads for 👤Carnot, forhen Medlem af ►Velfærdskomiteen, men bekjendt for, at han indskrænkede sig blot til Krigsvæsenet, som han bestyrede saa godt, at man sagde, han havde organiseret 📌Frankrigs Sejre. 👤Carnot var født i 📌Nolay 173i 📌Bourgogne 1753, var Ingeniør-Officer før Revolutionen, men kom i ►Direktoriet ej til at spille nogen betydelig Rolle, da 👤Barras snart tog Krigsdepartementet fra ham, ventelig fordi 👤Bonaparte helst selv vilde organisere 📌Frankrigs Sejre, og hans Patron 👤Barras saa vidt muligt høste Ære og drage Fordel deraf. – ►Elsasseren 👤Rewbell, født 1747, før Revolutionen Oldermand for ►Prokuratorerne i 📌Colmar og Medlem af ►den første National-Forsamling, heftig ►Jakobiner i Kongens Tid, men siden snu nok til at holde sig rolig, viste sig som ►Direktør plump og herskesyg, men turde ikke mukke mod 👤Barras og maatte nøjes med at snyde sig rig.- 👤Larevellière de Lépeaux fra 📌Poitou, født 1753, var Botaniker af Profession og havde vel været Medlem baade af ►den første National-Forsamling og ►Konventet, men aldeles ubetydelig, saa han fik kun de fleste Stemmer til ►Direktoriet, fordi ingen havde noget imod ham. – 👤Letourneur, født i 📌Granville i 📌Normandiet 1751, var Ingeniør-Officer før Revolutionen, havde været 👤Carnots ►Eftermand i ►Velfærds-Komiteen, og da der hvert Aar skulde gaa én ud af ►Direktoriet, var han villig til at være den første, mod en passende Godtgjørelse. – 📌Luxembourg-Paladset, hidtil brugt som Fængsel, skulde nu være ►Direktoriets Sæde, og dèr saa’ det saa republikansk ud, at ►Slutteren maatte laane dem et ►hinkende Bord, et Ark Papir og Skrivetøj, for at de kunde proklamere deres Regerings-Tiltrædelse.