↩ Denne ►Konvents-Beslutning i Avgust 95 vakte derfor stor ►Larm i 📌Paris, saa meget mer, som hartad alle Journalister og ►Vidskabsmænd ►havde faaet deres Fornøjelse af ►Konvents-Friheden, hvad ret kjendelig var Tilfældet med den berømte 👤Laharpe, Søn af en ►Svejtser-Officer, men født i 📌Paris 1739, som vel var 50 Aar ved Revolutionens Begyndelse, men sværmede dog saaledes for den som en Opfyldelse af 👤Voltaires Ønsker og Spaadomme, at han ikke alene holdt Forelæsninger med ►den røde Hue paa og forsikrede sine Tilhørere, at den begejstrede ham, men beviste det med Dithyramber til Staalets Pris, som drak Blod og gav Død. Da han imidlertid under 👤Robespierre som en mistænkelig Person maatte kukkelure i Fængslet med Guillotinen for Øje, tog hans Tankegang den modsatte Retning, og da han efter ►9de Thermidor slap ud, tordnede han ►fra Katedret mod alt, hvad han før løftede til Skyerne. Noget lignende var Tilfældet med 👤Suard, den ældste og berømteste franske Journalist, født 1733, god Bekjendt af 👤Voltaire og 👤Rousseau, som af 👤Hume og 👤Gibbon, ved Revolutionens Begyndelse Republikaner, men nu Royalist. En tredje berømt Videnskabsmand, som tog 171saaledes Del i Modstanden, at det nær havde kostet ham Knappen, Arkæologen 👤Quatremère de Quincy, havde derimod allerede som Medlem af den lovgivende Forsamling modsat sig ►Rædselssystemet og vovet sig for sin kongelige Tankegang.