Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Uagtet derfor blandt andet 👤Dantons Forhør beviser, det var nemt nok at blive dømt fra Livet, fandt dog 👤Robespierre, der var endnu for mange Formaliteter, og gjorde derfor en ny Lov, hvorefter der hverken behøvedes Vidner eller edsvorne, naar man enten havde juridisk eller moralsk Overbevisning om Statsforbrydelse, da “Folkets Fjender” havde forbrudt deres Borgerret. Vel fandt man i Konventet, det var lidt for galt, da nu heller ingen dèr havde mindste Sikkerhed, og for første Gang begyndte man at knurre, men maatte stikke Piben ind; og efter Loven af 20de Prairial (10de Juni) kom Guillotinen først ret i Gang; thi til den Dag var der i mer end et Aar kun fældet 576 Dødsdomme, men i de følgende 6 Uger alene blev der fældet 1285, og 👤Fouquier-Tinville fandt endnu, det var for lidt, og haabede at bringe det i det mindste til 450 i hver Dekade. Mellem alle disse véd jeg ingen, som Triumvirerne egentlig havde noget imod, det var 158næsten lutter saakaldte mistænkelige, sammenstuvede i Fængslerne, som man foregav spandt paa Sammenrottelse for at brække ud; man lod aabenbar halshugge, blot for at Guillotinen ikke skulde gaa i Staa, og hver Dags Slagtofre kaldte man en Bægt. Hvordan man nu skyndte sig for Retten, kan De slutte af følgende Exempel: Præsidenten spurgte en af de anklagede: “Véd du noget om Sammenrottelsen?” – “Nej.” – “Ja, det tænkte jeg nok, du vilde sige; men det skal ikke nytte dig.” – Den følgende: “Har du ikke været Præst?” – “Jo, men jeg har aflagt Eden.” – “Det spørge vi ikke om.” – Den følgende: “Har du ikke været Dronningens Arkitekt?” – “Jo, men jeg faldt i Unaade 88.” – Den følgende: “Har du ikke staaet i Garden?” – “Jo, men jeg fik Afsked 89.” – Den følgende: “Sidder ikke din Svigerfader i 📌Luxembourg-Fængslet?” – “Jo.” – Da den berømte Kemiker 👤Lavoisier forlangte blot 15 Dages Opsættelse, for at fuldende et Værk, han i flere Aar havde arbejdet paa, svarede en af Præsidenterne, Lægen 👤Coffinhal fra 📌Auvergne (født 1746): “Republikken trænger hverken til Kemikere eller lærde Værker, men Retten maa have sin Gænge.”