↩ I Munden kunde 👤Robespierre umulig staa sig, og 👤Danton havde ingen Lyst til at lade det komme til Haandgribeligheder, hvor intet var [for] ham at vinde, men ►vel at tabe, saa det gik lidt i Langdrag med Kjævleriet; men da 👤Danton mærkede, ►Girondisterne ogsaa vilde ham til Livs, tog han alvorlig fat, Mulatten 👤Fournier, Polakken 👤Lazovsky, Spanieren 👤Gusman og alle de andre kom paa Benene, 👤Marat og hans værdige Medbejler, 👤Hébert fra 📌Alençon, kappedes om at sværte ►Girondisterne; og da disse værgede sig med at anklage 👤Marat og fængsle 👤Hébert, havde de den Ærgrelse at se den ene frikjendt, den anden løsladt, og begge førte i Triumf med ►Borger-Kronen. Det var Forspillet, og Udslaget gjorde 👤Henriot, en grov Tølper, som ingen synes at vide mer om, end at han blev 👤Lafayettes ►Eftermand [som] ►Stadshauptmand.