↩ ►Girondisterne var altsaa ret egentlig det revolutionære Dame-Parti, som syntes almægtigt, saa længe det var enigt med ►de røde Huer og med 👤Dantons ►Graabrødre, men maatte komme til at føle deres Afmagt, saa snart der indtraadte en Skilsmisse; og den Skilsmisse maatte indtræde, saa snart den fælles Fjende i 📌Tuillerierne forsvandt; thi om da end baade 👤Danton, 👤Robespierre og 👤Marat vilde skaane 👤Madame Roland og hendes Venner og lade dem nyde deres smaa Triumfer og søde Drømme, saa kunde de dog ikke; thi det hørte ogsaa til ►Girondisternes søde Drømme: at baade ►Jakobinere og ►Graabrødre og Pariser-Pøbelen havde kun været Redskaber i deres Haand, Lejetropper, som de kunde afskedige, saa snart det grove Arbejde, hvortil man behøvede dem, var gjort, og Sejeren vunden; og det var Triumfen, de ventede: at det 📌Frankrig, der havde gjenlydt af deres Pris som mageløse Talere og Skrivere, mens de sejerrig kæmpede mod Kongemagtens Skygge, dette 📌Frankrig skulde, naar de kom til at staa for Styret, følge deres Ord som ►Orakelsprog.