Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Landet omkring 📌Garonne-Floden, som før hed 📌Guienne 141og 📌Gascogne, hed efter den ny Inddeling 📌Gironde-Egnen, og heraf kom Navnet Girondister, da Partiets bedste Talere var fra 📌Bordeaux; men det var for Resten sammensat af Mænd fra alle Egne i det sydlige og vestlige 📌Frankrig, altsaa fra, hvad der i gamle Dage var Burgunders, Goters, Britters og Normanners Sæde; og deres fælles Grundsætning var, at med Kongens Afsættelse og Republikkens Stiftelse skulde Revolutionen være endt, og alt gaa sin ordentlige, stille og rolige Gang; saa det gjaldt kun om gode Love, som alle naturligvis med Fornøjelse maatte underkaste sig. Da de imidlertid saa’, at Pariser-Pøbelen var let at rejse og slem at styre, fandt de det ganske rimeligt, enten at National-Forsamlingen maatte forlægges til en anden By, eller at 📌Frankrig ligesom 📌Nordamerika maatte udgjøre flere smaa Republikker, der hver havde sin egen indvortes Forfatning og kun mod udvortes Fjender gjorde ét.