↩ Rædsels-Tiden er det vedtagne Navn paa 👤👤Robespierres gyldne Dage fra først i Juni 1793 til i Slutningen af Juli 94; og skjønt hele Revolutionens og hele 📌Frankrigs Historie i mine Øjne er rædsom nok, svare disse tretten Maaneder dog fortrinlig til Navnet, de ►vittige Franskmænd selv har givet dem, ikke blot for den Rædsels Skyld, de raadende Umennesker udbredte over 📌Frankrig, og de franske Hære over hele 📌Evropa, men ogsaa fordi han, der ret egentlig førte ►Medusa-Hovedet i sit Skjold, 👤Maximilian Robespierre, var i Grunden selv den største Kryster, en ussel Slave af kvindagtig Frygt, saa tilsyneladende var det i alle Maader Rædselen, der regerede; men enhver fej Tyran maa naturligvis, for at bestaa, have ►forvovne Kroppe i Ledtog med sig; og at det egentlig er dem, der regere, ser man, naar de enten styrte eller falde fra Tyrannen, thi da bliver Krysteren, som før var alles Skræk, snart til almindelig Latter. Saaledes gik det 👤Robespierre, da han mistede 👤Danton, hvem han vel selv fik bragt til Retterstedet, men overlevede kun jammerlig et Fjerdingaar.