↩ Et andet svagt Haab havde 👤Necker og en Del med ham i den sidste Tid næret, det nemlig: at naar de mere alvorlige og rolige Medlemmer af National-Forsamlingen forlod den, skulde Resten og Pøbelen gjøre det saa galt, at alle fandt det utaaleligt og kjøbte ►Rolighed til enhver Pris. Denne Regning var nu vel, som ogsaa Erfaring har víst, for saa vidt ganske rigtig: at naar Pøbelen faar Lov at rase ud, vil selv de af dens egen Midte, Lykken har ►sat i Velstand, længes efter Stilhed, og alle arbejdsomme eller velhavende Borgere i Fortvivlelse underkaste sig den første den bedste, der stiller Stormen; men det er en Udsigt, ingen ædel Mand maa fryde sig ved; thi dels er den Ulykke ►uberegnelig, som kan og rimeligvis vil ske, før Raseriet sætter sig, og dels vil Folket sandsynligvis gaa ►glip ad alt, hvad det har stridt og lidt for saa længe. 112👤Necker, som efter 📌Bastillens Erobring naturligvis ej blot var kaldt tilbage, men ført i Triumf gjennem hele 📌Frankrig, havde derfor ingen Ret til at beklage sig over, at han snart tabte hele sin Folke-Gunst og maatte allerede i September 90 saa godt som stjæle sig ud af Landet og levede siden, kun lidt fornøjet, trods alle sine Penge, paa Herregaarden 📌Coppet i 📌Svejts, som ved ham og hans berømte Datter har vundet en Slags Navnkundighed. Her døde han, netop da 👤Napoleon antog Kejsertitlen, og staar nu i Historien som et af de klareste Beviser paa, at ingen forregner sig grovere end de største ►Regnemestere, naar det er levende Størrelser, de skal behandle.