↩ Denne 📌Bastille var Fæstningen i 📌Paris, berømt af sin Styrke og berygtet over hele 📌Evropa som en bundløs Afgrund, hvori man hemmelig lod Statsfanger og alle, hvem Ministrene enten frygtede, hadede eller kunde gjøre gode Venner en Tjeneste med at ►annamme, forsvinde, snart for en Tid og snart for stedse. ►Ordsproget siger, man kan ogsaa gjøre Fanden Uret, og det gjælder endnu vissere om Smaadjævelskabet paa vor Jord; saa der har vist nok været langt flere ►Bastille-Digtninger i Omløb end dem, der selv kaldte sig saa; men det er jo en nødvendig Følge af enhver hemmelig Ret, som derfor ikke des mindre er aabenbar Uret. Nu trode man naturligvis dels, at 📌Bastillen var bestemt til Herberge for 👤Mirabeau, som kjendte den fra forrige Tider, og alle de højrøstede Demagoger, og dels, at 📌Bastillens Kanoner skulde spille en Hovedrolle ved Tugtelsen af 📌Paris; saa det var en ►følgelig Sag, at naar Staden kom i Oprør, maatte den først fængsle hele Opmærksomheden. 📌Bastillen var imidlertid kun besat med 32 ►Svejtsere og 82 ►Invalider, saa kun Forvirringen kan forklare, at den forsvarede sig fra Kl. 11 om Formiddagen til 5 om Eftermiddagen; men da saa’ Kommandanten (👤Delaunay), der var ingen Redning, og havde allerede tændt en Lunte for at sprænge sig i Luften, da Besætningen tvang ham til Overgivelse. – Der var naturligvis lovet ham og hele Besætningen Sikkerhed; men en rasende 269 (VU) Pøbel regner aldrig sligt, saa han mistede Livet, uden at nogen véd hvordan, og Invaliderne frelstes kun ved heltemodigt Forsvar af de franske Gardister.