↩ Med den høje Adel og Gejstlighed var der nu ganske rigtig kommet en Opposition i National-Forsamlingen; men det viste sig snart, den var afmægtig, ►uden til at ophidse Gemytterne og ►udhale Tiden, og det var aldeles latterligt, naar Adelsmænd nu undskyldte sig med Indskrænkninger i deres Fuldmagter, som Kongen selv havde erklæret ugyldige, saa det var til Pas, hvad 👤Mirabeau ved den Lejlighed sagde: at var de bundne til deres Fuldmagter, kunde de lige saa godt lægge dem paa deres Plads, som sidde der selv. Men Adelen trode ogsaa, det gjaldt kun om at vinde Tid, da Tropperne fra alle Sider trak sammen omkring 📌Paris, og man ventede, at de vilde gjøre kort Proces baade med Hovedstaden og Na 268 (VU) tional-Forsamlingen. Midt i Juli mumlede man om, det hele skulde tage en anden Vending; og det blev sandt, skjønt ikke i den Mening, det var sagt; thi saa snart det om Søndagen den 12te Juli rygtedes i 📌Paris, at 👤Necker igjen havde faaet sin Afsked, hvad man ansaa for Signalet til ►Sværdslag, flokkedes man i 📌Palais-Royal, en ung højrøstet Advokat (👤Camille Desmoulins) gjorde et Bord til sin Talerstol, raabte Mængden til Vaaben, plantede et Blad i sin Hat til Kokarde og fandt saa mange Efterlignere, at Træerne blev nøgne, og nu bar man Vox-Figurer af 👤Necker og 👤Hertugen af Orleans, Kong 👤Ludvig Filips Fader, i Procession gjennem Byen, til man mødte en Trop tyske Soldater, som fyrede og ►gjorde lyst i 📌Tuillerie-Haven. Da greb Pøbelen og en Del af den franske Garde til Vaaben; og dels for at hindre almindelig Ødelæggelse, og dels for at gribe Lejligheden, paatog nu de parisiske Valgmænd, der holdt Møde paa Raadstuen, sig at regere Staden og oprettede en Borger-Garde paa 40,000 Mand, den siden saa bekjendte National-Garde. Forvirringen 67varede hele Mandagen uden store Følger; men, efter at have plyndret Tøjhuset, rykkede Mængden, anført af Gardister, med Kanoner mod 📌Bastillen Tirsdagen den 14de Juli.