↩ Hvad jeg imidlertid ikke vil dølge, er, at min Stridbarhed har 📌Danmark slet ikke kunnet lide; og her tror jeg, der som sædvanlig var Fejl paa begge Sider. Thi vel bekjender jeg strax, som De véd, at jeg tit har brugt Sværdet ►til Upligt; men Fruen har uden Tvivl ogsaa imellem været alt for nænsom over, hvad der godt kunde taale et Rap; og i alt Fald tør jeg tro, vi ogsaa derom nu er meget nær ved at være forligte. Jeg har nemlig ganske opgivet min gamle Paastand: jo mere Kamp, des mere Liv, og indsér klart, det maa hedde: jo mere Kamp, des mere Liv i Fare, hvoraf Følgen lettelig kan blive: des mere Død; saa det gjælder i alle Maader, at ►et magert Forlig er bedre end en fed Proces (som Fruen behager at sige), og at den Spore, fredelig Virksomhed trænger til, giver frit Væddeløb langt bedre end Kamp, – menneskeligt Væddeløb at sige, og ikke hesteligt; thi dels jager man ved det vist snarere Livet af Heste, end man sætter det i Folk, og dels har jeg for min Part en stærk Fordom mod det Slags Liv, ventelig fra 📌Nordens Myter af, hvor der er ►en Karl med et Hestehjærte, men som er af Ler og Langhalm og Stalbroder til ►Hrungner med Stenhjærtet.