↩ Ja, det vilde jeg, ►m. H., naar jeg raadte for det; og jeg er vis paa, aldrig nogen i 📌Danmark har villet noget bedre end det; jeg er ogsaa vis paa, at alle ►Dannemænd og Dannekvinder, naar de raadføre sig med deres Hjærtelag, vil noget lignende; thi sæt, ►m. H., at ikke blot min Anskuelse af 📌Sorø, som Pladsen for en saadan folkelig 493►Højskole, udlagt af Biskop 👤Absalon, opmaalt af 👤Kristjan den fjerde og bebygt af 👤Frederik den sjette, at denne min Anskuelse var kun et tomt Hjærnespind; – men sæt ogsaa, at min Vurdering af det danske Hjærte, dets dybe, paradisiske Længsler, skjulte, ►glimmerløse, men ægte Rigdom, og let miskjendte, let misbrugte, let forførte, men inderlig elskværdige, velsignede Ejegodhed, at min Vurdering af det var, kunde, menneskelig talt, være overdreven, eller dog, at mine store Forhaabninger om det milde Lys, den fredelige Styrke og den levende Smag for alt ægte godt og skjønt, sandt og stort, et saadant Hjærte, ved en fri naturlig Udvikling og Dannelse, vilde vinde, at de Forhaabninger maatte skuffes, – sæt det alt, om De vil, og om De kan! saa bliver det jo dog tilbage som en unægtelig Sandhed og en urokkelig Vished: at Dansk, hvor fattigt og hvor usselt det saa var, dog vilde passe tusend Gange bedre for 📌Danmark end Latin, at det danske Tungemaal, som dog til Hverdagsbrug maa beholdes, vilde baade tales og forstaas langt bedre, naar det dyrkedes flittig og fik Lov til at følge sine egne Love, end naar det afrettes og radbrækkes efter Latinen, og at danske Folks naturlige Tankegang, naar den fik Lov at raade i vor Lovgivning og alle vore ►borgerlige Indretninger, vilde passe meget bedre, træde langt anderledes i Kraft og vinde Folkets Hjærte, end nogen som helst anden Tankegang, selv den ypperste under Solen, der altid, som fremmed, maa paatvinges og falde unaturlig.