Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Og hvem i 📌Danmark har endelig vel mere Kald til at prise Kongen og fortælle hans gode Gjerninger, end jeg? Jeg mener virkelig: slet ingen. Vist nok har jeg som Borger snarere vandret paa Torne end danset paa Roser; men just derfor er det mærkværdigt, naar jeg priser Kongen, og jeg skylder ikke blot Majestæten det Vidnesbyrd, at han er saa uskyldig i min Modgang, som nogen Konge kan være, men jeg burde ikke ænse, om jeg rev mine Fingre til Blods, naar jeg kunde fæste en Rose paa den Torne-Krone, han alt i en Menneske-Alder saa mandig, saa majestætisk og dog saa ydmyg bar. Thi blev jeg ikke et Offer for egen og andres Fejl og for det gamle Kaos i vore Hjærner og vore Indretninger, nedsank jeg hverken i mistrøstig Afmagt eller flygtede over Havet fra den tornestrøde Bane, som her var var min uundgaaelige Lod, men holdt jeg ud, til Taagen slog op og Vejen jævnedes, saa jeg nu staar her, hvor jeg sætter min Fod med den største Tilfredshed og de lyseste Udsigter, maaské nogen 488Skjald eller Vidskabsmand har nydt i min Alder, – da skylder jeg, næst Kongernes Konge, vor livsalige Drot min Taksigelse, fordi hans Naade baade i Lys og i Løn, baade tidlig og silde, trods mange Hindringer, trods alle mine Misgreb og al min Miskjendelse, har understøttet, opmuntret og styrket mig; saa har jeg været eller kan jeg vorde mit Fæderneland til mindste Ære, Gavn og Glæde, da skal Fædernelandet en Gang ogsaa takke Kong 👤Frederik den sjette for mig.