↩ Ja, ►m. H., jeg er en gammel Royalist, det véd De nok; men vidste De det ikke før, da haaber jeg, mit historiske Foredrag har lært Dem det: at jeg dog ingenlunde hører til de ►Ultraer, der vil gjøre Kongerne til Afguder, paa hvis Altre Folkene skal opofres, men kalder kun den en rigtig Konge, der, som 📌Atenens ►Kodros og med faa Undtagelser alle 📌Danmarks ►Skjoldunger, vil opofre sig for Folket og lytter til dets Stemme som sit bedste Raad. Og hvor der slaar et saadant Konge-Hjærte paa 486Tronen for Bonden og dermed for alle, og hvor han, der er sat i Højheden, laaner saa villig Øre til de lave, som 👤Frederik den sjette, dèr tør jeg som Historiker paastaa, at Skjaldenes Viser om Kongen kan aldrig være for gode eller høres for tit, om saa end Visebogen er lige saa tyk og rig, som den vil være, hvori alle Kvadene om 👤Frederik den sjette en Gang skal mødes til en mageløs ►Rim-Krønnike. – Ja, ►m. H., der er næppe nogen større Beundrer end jeg af 📌Danmarks gode Lykke i de ►fremfarne Tider; men lige fra Barne-Engelen, der, efter den gamle Angelsaxers Kvad, kom sejlende alene til de kongeløse Daner, sovende sødt med en Neg til Hovedpude, og blev Rigets ►Skjold, Stamfader til alle ►Skjoldunger, – fra den gamle ►Skjold, [hvis Kongelov lød]: “►Det bør hver Konning at have for Sæd, beskjærme sine Lande og holde Fred, og vide at gjøre sin Almue Gavn, for hvilke han bær sit Kongenavn”, – til denne Kongelovs mesterlige ►Forklarer, 👤Frederik, fra Fædrelands-Historiens første Daggry til det andet, som jeg kalder en ►Nyaarsmorgen, har 📌Danmarks gode Lykke aldrig saa klart aabenbaret sig som i 👤Frederik den sjettes Dage, og først og sidst deri, at han stod for Styret, før endnu Bjærget i 📌Vesten begyndte at sprude, og staar der endnu, efter at Vulkanen er udbrændt og en Stilstand vunden, før et Jordskjælv fra 📌Østen styrter alt, hvad der ej er grundfæstet i Folkenes Hjærte.