Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Ventelig havde en Anelse af det forestaaende sin Del i, at jeg allerede 1817 saa at sige nedlagde Vaaben og Vandrings-Stav og begravede mig selv i en Kæmpehøj hos 👤Saxe, 👤Snorre og den gamle Angelsaxer, der sang om Bjovulv Gote og Hrodgar Danedrot; men dog var det aabenbar, for om muligt at lokke eller trække dem op med mig til Dagens Lys, for at faa lidt Selskab, der var bedre efter mit Sind end det sædvanlige. Se, dèr sad jeg i syv Aar, og vidste ikke stort af, hvad der imidlertid skete i vor lille Verden, ikke mer end hvad jeg fortalte om 👤Baggesen og Tylvden; men da jeg saa kom op igjen 1823 og begyndte at se mig om, da kan jeg ikke sige Dem, hvor jeg blev bestyrtet, forknyt og hartad rent fortvivlet; men har De Lyst til at se et Billede af mig i de Dage, da findes det i min Forsetes-Kvide ved Grev 👤Danneskjolds Grav; thi jeg følte mig virkelig som én, der trode, han 482havde kun sovet én Nat, men havde uvitterlig været død i hundrede Aar, og fandt derfor en vildfremmed Verden i sit gamle Hjem. – Ingen talte om andet, end hvad de havde spist i Gaar, og hvad de skulde have i Morgen, og hvor man dog skulde tage Pengene fra til alt, hvad man spiste mellem Aar og Dag, selv naar man vilde drikke Vand til, som dog var noget bart. – Bjovulvs Drape, som jeg ret havde tænkt, skulde more Folk, gad ingen læst; Krønnikerne, som jeg havde ventet Heltegjerninger af, rørte sig ikke af Pletten; vor store Sprogmester, Professor 👤Rask, kom hjem fra 📌Persien og 📌Indien og 📌Ceylon med store litterære Skatte, med et over hele 📌Evropa og det halve 📌Asien berømt Navn og med mageløse Kundskaber i sit Fag, men efter Gildet paa Skydebanen hørte jeg knap hans Navn nævne, og Universitets-Direktionen havde ikke engang Stunder til at gjøre ham til Professor i de østerlandske Sprog, før han var halv død; selv tyske Romaner oversætte man ikke mere, men nøjedes med 👤Elmqvists Læsefrugter, samlede paa Literaturens jyske Fælled. – Var det ikke til at fortvivle over, naar man trode, det var Pennen, der skulde gjøre Underværker, og Bøger, der skabte Folk!