↩ Jeg nævnede dernæst Studenter-Gjæringen, der ganske rigtig havde en fjærn Lighed med den i 📌Nord-Tyskland, men førte dog hverken til en ►Wartburg-Fest eller et Snigmord eller en ►Inkvisitions-Kommission eller 475en ►Lurham ved 📌Universitetet, men kun til en lille ►Pennefejde og til Studenter-Foreningen ved 📌Holmens Kanal. I begge Dele havde jeg selv en lille Finger, men vilde dog næppe nævnet dem, naar det ikke var for 👤Jens Baggesens Skyld, der blev vore Studenter en Torn i Øjet, ligesom 👤Kotzebue de tyske, men dog paa en langt uskyldigere Maade og i en langt mildere Grad. Samme 👤Jens Baggesen var, som De nok véd, en Digter fra forrige Aarhundrede, der fandt sig hartad husvild paa vort Parnas i det ny Aarhundrede, og blev derover naturligvis lidt gnaven paa alle os unge, og især paa vor Oldermand, ►Aladdin 👤Øhlenschlæger. Det laa imidlertid slet ikke i Sagens Natur, men kun i Omstændighederne, at 👤Baggesen fandt sig poetisk husvild her hjemme; thi han var en Mester i sit Fag, ej blot i Versekunsten, men i alt, hvad den mest spillende og stundum lynende ►Vittighed kan skabe, uden i de yngre Skjalde at finde nogen Medbejler, endsige Overmand. Kun da fordi man i 📌Tyskland og 📌Frankrig, hvor 👤Baggesen i mange Aar levede, havde indbildt ham, at han ogsaa alvorlig talt var en stor Digter, og [fordi han] fandt, naar han i det ny Aarhundrede kom hjem, at derad lo man stedse højere, – kun derfor, og ved hans dermed sammenhængende lave Anskuelse af høj Poesi, kom han til i os alle at se barbariske Magter, der vanhelligede den klassiske Grund, og i 👤Øhlenschlæger en kun altfor lykkelig Medbejler paa Digter-Tronen. Krigen udbrød først mellem ham og mig 1815, da jeg i “►Rimelige Strøtanker” tog mig den Frihed at spase lidt drøjt med hans klassiske Fornemhed; men da det var uden at fortie, hvor højt han stod over de smaa, som vilde hæve sig over ham, ►fandt han sig snart i Billighed og indrømmede mig min lille Krog paa Parnasset: mellem Bavtastenene, hvor jeg da heller hverken stod ham eller nogen i Vejen. Men nu fik han det fortvivlede Indfald, at ville rive 👤Øhlenschlæger af Pinden, og tog Anledning dertil [dels] af, hvad der var 476ham for dybt og syntes ham derfor umaadelig dumt, og dels af noget mislykket Arbejde, hvorover Studenterne blev saa bistre, at tolv af dem, derfor kaldt ►Tylvden, ►fordrede ham ud, vel ikke paa Pistoler, men dog ikke heller paa Pennen, som var hans Vaaben, nej, paa en Mundfuld ►Kloster-Latin, som de forudsætte, han fattedes. Det fandt jeg nu baade lidt næsvist og meget uridderligt, derfor tog jeg 👤Baggesens Parti og tør tro, jeg bidrog til at dæmpe Ungdommens Hidsighed; men – – –