Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

📌Westminster-Hall, Levning af 👤Edvard den helliges Slot, og Underhuset 📌Stefans-Kapellet. Her staa vi da atter ved Parlamentet, og her, hvor Spørgsmaalet er [om] Ytring af Folkeaanden, tør jeg naturligvis ikke affærdige det, som hvor Talen var om Regeringen; thi at to halve Regeringer ingenlunde udgjør en hel, men er tvært imod saa ufuldstændig, at der maa en hel til, før der kan ske nogen Ting, det ansér jeg for indlysende; men Parlamentet eller Talemødet er heller ikke oprindelig bestemt til at regere, men kun til at udtale Folkets Hjærtens-Mening saa vel om Skatterne som om Regeringen i det hele; og at en saadan Indretning hører til enhver Stat, som skal blive vel indrettet, føler jeg mig overbevist om. Nu er vist nok 📌Englands borgerlige Selskab hverken blevet vel indrettet eller tegner til at blive det i Hast, men det kommer dels netop af, at Parlamentet vilde være regerende i Steden for blot raadgivende, og dels af den besynderlige Smagløshed, der er Engelskmanden egen, og derfor har dog Parlamentet efter Omstændighederne gjort 📌England saa væsentlig en Tjeneste, at det er intet Under, alle Engelskmænd finde, deres Statshistorie begynder egentlig 451først med det, altsaa i det 13de Aarhundrede. Vi maa nemlig huske, at 📌England i det 11te Aarhundrede blev indtaget af Normannerne og, saa vidt muligt, forfransket, saa det var først i Underhuset, Folkets Modersmaal gjorde sig gjældende; og vi maa atter huske, at i den klassiske Latins gyldne Dage, i det syttende Aarhundrede, fortrængte den baade i 📌Tyskland og hos os aldeles Modersmaalet, hvad ogsaa vilde sket i 📌England, dersom ikke Underhuset og de deraf udspringende Valgtaler havde holdt det i Hævd og i Ære og saaledes holdt Folkeaanden i Live, som altid dør og staar op med Modersmaalet.