Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Ja, m. H., De véd, jeg er langt fra at sætte 👤Wellington over 👤Napoleon; men det engelske Folk sætter jeg til 435visse højt over ham, som et kjærnefuldt Folk over en glimrende Kæmpe; den engelske Virksomhed, som han vilde afbrudt, højt over hans, som Frembringelsen over Ødelæggelsen, og 📌Englands forvirrede Frihed højt over hans velordnede Tyranni, som Livets Tummel over Dødens Stilhed. Jeg véd det nok, det var ikke blot 👤Napoleon, der kaldte Digterne uordentlige Personer, hvis Stemme i Statssager man derfor meget skulde frabede sig, og jeg tilstaar gjærne, jeg hører ikke selv til de ordentligste Folk; men hvad da: Rimsmed eller Grovsmed, hvilken fribaaren Sjæl skulde ønske sig i Tugthuset, for at lære Orden, skulde ikke taale mange Puf og Stød, for at kunne frit baade dyrke sin Gud og anvende sin Tid og sine Kræfter, tjene sit Brød og udbrede sine Anskuelser; og alt dette kan man ingensteds i 📌Evropa saa frit som i 📌England; det er Kilden til den engelske Virksomhed som til den engelske Rigdom, det er Forklaringen af det engelske Storværk, det er Grunden, hvi jeg priser 📌England, skjønt jeg af mit Hjærte vilde ønske, der var ikke nær saa megen Rigdom og langt bedre Orden, især fordi baade Rigdommen og Forvirringen er i mine øjne langt farligere Fjender end Russerne for den engelske Frihed og Virksomhed.