↩ 434Ja, ►m. H., det var let at gjøre denne Sammenligning latterlig; thi Grækerne var det smagfuldeste, og Engelskmændene er, saa vidt jeg véd, det smagløseste Folk i den dannede Verden, Grækeren havde som Kunstner sin Styrke i Skjønheds-Idealet, og Engelskmanden har, som hele Verden véd, sin i Karikaturen, og endelig sang Grækeren og synger endnu som Lærken, Engelskmanden derimod som ►den Nattergal, der bider Faar; men jeg taler kun om Lighed, fordi Menneske-Aanden og de fredelige Sysler hos begge Folk har en Daadstid og historisk Fylde, som de fattes hos alle andre Folk, hvis Levnedsløb vi har beskrevet. Havde vi derimod en sandfærdig fønikisk Historie, der med nogen Udførlighed udbredte sig over den gamle Havmands Levned og Bedrifter blot i 👤Davids og 👤Salomons Tid, da skulde jeg vist ikke sammenligne den ny Havmand med andet fra Oldtiden end sit eget store Forbillede i 📌Tyrus og 📌Sidon, medens jeg vilde lade 📌Grækenland staa ene, til Fremtiden maaské turde sande, hvad jeg formoder: at i vort 📌Norden har 📌Grækenland sin yngre Søster, der, om end sent, dog sikkert, skal dele hendes Pris og arve hendes Glans.