Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

📌England eller 📌Storbritannien og 📌Irland har da gjennem hele det 18de Aarhundrede, lige fra 👤Vilhelm Hollænders Tid, kun af Navn været et Monarki, men virkelig 432et Pengeherskab; og naar man derfor søger Grunden til 📌Englands forbavsende Opblomstring i dets Statsforfatning, da tager man mærkelig fejl, hvad der er saa meget mer at beklage, som man efter 1815 snart over hele 📌Evropa har trot, at naar man kunde efterligne denne altid farlige og nu aldeles forældede og upassende Statsforfatning, da havde man forvisset sig en Broderpart i 📌Englands Storhed og Lykke. – Jeg skulde imidlertid ikke her udbrede mig over denne Sag, som mit Ord dog ikke klarer, og som kan synes os uvedkommende, dersom jeg ikke formodede, at denne berømte Bygning med det allerførste pludselig vil styrte sammen, ligesom det gamle 📌Parlamentshus, jeg endnu saa’ baade tomt og befolket, alt forleden Aar sank i Aske og har taget 📌Børsen med sig. – De smiler kanské, m. H., og spørger, om jeg tror paa Forvarsler? Men jeg svarer rolig: jeg tror ikke, men jeg agter paa dem, og naar jeg har set en Indretning længe nærme sig sin Undergang, da ser jeg i Faldet af dens synlige Billeder og Redskaber et sikkert Varsel for Dommedags-Slaget, der vil tilintetgjøre den. Denne Statsforfatning, sønderknust med de første Stuarter i Midten af det syttende Aarhundrede og kun daarlig sammenstykket paa ny, har nemlig snart i tredive Aar tiltrukket sig min spændte Opmærksomhed, og da jeg saa’ 👤Canning ved Roret, da sagde jeg ved mig selv: “Kan den Bygning reddes, saa er han Manden; nu faar vi at se”; men da han faldt i den første Dyst med Pengeherskabet, da erklærede jeg Redningen for umulig, og Tiden vil snart vise, om jeg har Ret. Tager jeg fejl, da er det ikke første Gang, og de, der aldrig har taget fejl, maa gjærne le lidt ad mig; men falder virkelig i vore Dage den engelske Statsforfatning, da maa det ikke være min Skyld, om mine Landsmænd tro, det var Frihedens sidste Bulværk, der styrtede, medens det kun er Pengeherskabets Hovedfæstning, 433hvis Volde er opkastede af Folkets Odelsjord, og hvis Grave er fyldte med Fattigfolks Blod.