Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Gjaldt det os nu kun om at se, hvorfor Russerne ikke kom til 📌Konstantinopel den Gang, kunde vi vel finde Grund nok dertil, uden at se paa det Sidehug fra 📌Sverigs Side, der stansede paa Halvvejen; men desuagtet gjorde det dog saa stor Opsigt i 📌Petersborg, at det ikke blot hindrede Flaadens Afgang til 📌Middelhavet, men stemte Kejserinden langt fredeligere; og om det end ikke var saa, vilde det dog for os altid være vigtigt og fornøjeligt at se, hvordan det stod til i vor Del af 📌Norden ved den franske Revolutions Udbrud, hvortil Indviklingen i Tyrkekrigen giver den bedste Anledning.