Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Hvis derfor kun saa sandt Nygrækerne kan gjenføde et borgerligt Selskab, der svarer til Minderne paa den berømte Jordbund, og hæve sig til en Aands-Udvikling, som er Friheden værd og opfylder, hvad Oraklerne spaade, eller med ét [Ord]: udvikler kun Nygrækerne en Historieskriver lige saa udmærket i sin Tid, som 👤Herodot og 👤Polyb var i deres, da kan der ikke være mindste Tvivl om, at jo Efterslægten vil tænke og tale og synge med samme Begejstring om de ny som om de gamle Grækeres Frihedskamp, om Tyrkers som om Persers Nederlag.