Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

400Da Servierne i deres unge Dage intet folkeligt Storværk har øvet, og jeg har den Tro, at der aldrig kommer mere ud af et Folk, end der er i det, kan jeg ikke videre opholde mig enten ved den djærve 👤Czerny Georg, som fra 1801 til 1811 gjorde Arbejdet, eller ved den snilde Fyrst 👤Miloseh, som høster Frugten; men vil kun i forbigaaende bemærke, at ligesom Tyrken med 📌Servien mistede sin evropæiske Landmagt, saaledes mistede han med 📌Grækenland sin evropæiske Sømagt, saa det blev alle vitterligt, hvad man vel i Grunden altid vidste, men dog med Flid havde stræbt at skjule for sig selv: at han levede kun iblandt os, som en Trold, af at drikke kristent Blod.