↩ Ser jeg endelig, at man bevæger Himmel og Jord for at sprænge Negrenes Lænker; men at man ved ►Kongressen i 📌Verona haanlig afviste Grækerne som Oprørere, fordi de, med Opofrelse af Liv og Blod og alt, hvad de havde i denne Verden, [søgte] at sprænge deres, de tungeste og skammeligste Lænker, som nogen Sinde smeddedes, – Lænkerne paa det Folk, hvis Benyttelse af sin Frihed vandt ►alt i to Aartusender hele den dannede Verdens Beundring; Lænkerne, som den evropæiske Kristenhed maatte skamme sig ved ej at have brudt for 300 Aar siden; Lænkerne, som den oplyste Verden, der ►brammede af sit 398Korstog mod Overtro og Vankundighed, til sin store Skam taalte, med raa Styrke og djævelsk Træskhed bestandig smeddedes fastere, i Landet, hvor den Oplysning var avlet, man selv løftede til Skyerne! – – Under saadanne Omstændigheder vilde Historien have Ret til at bruge ganske anderledes Udtryk om den Humanitet og Liberalitet og Kristelighed, man tilskrev sig, end at sige: man over sine Kjæpheste glemte Hovedsagen, ►►afside Myggen og nedslugte Kamelen; men Historien skal dog baade være rolig og ►billig og derfor bruge de mildeste Udtryk, der lade sig forsvare, hvor en bagvendt Dannelse og nedarvede Fordomme aabenbar [er] i Stand til at forblinde ellers vel oplyste Folk og til at bedaare selv de retskafneste Naturer.