Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Denne lille Episode om 📌Tysklands Enhed er naturligvis kun en Følge af, at jeg sidst til Dels glemte, hvad jeg vilde sagt; og det var vist nok galt; men derfor maatte jeg dog ikke fortie, hvad der i mine Tanker trænger til at siges, da den Prosit, som kom sent, er bedre end aldeles ingen. – Og nu til Tingen, som vi egentlig i Aften skulde have for: Soldater-Oprørene nemlig paa den pyrenæiske og apenninske Halvø.