Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

👤Napoleon havde imidlertid ingen Nød, 👤Masséna holdt sig rolig, og Marseillanerne kom for sent paa Benene; 7de Marts stødte han først i Nærheden af 📌Grenoble paa en Fortrop af 800 Mand, som ikke vilde parlamentere med ham; men da lod han sin Garde rykke frem med Geværet i Armen, gik selv i Spidsen, gav sig til Kjende og raabte: “Vil nogen slaa Kejseren ihjel, saa kan han.” Det var Tropper, som havde tjent under ham i 📌Italien; de svarede naturligvis: “Kejseren leve!”, rev den hvide Kokarde af, satte den trefarvede paa og omfavnede Garden. Kort efter kom Oberst 👤Labédoyère med sit Regiment, og var den første Stabsofficer, som gik over, hvorfor han da ogsaa blev skudt, da Bourbonnerne kom igjen; og endnu samme Aften holdt Kejseren sit Indtog i 📌Grenoble, uden anden Modstand end den, Portene gjorde, da man sprængte dem.