↩ Da Skibene lettede, sagde 👤Napoleon til Garden: “Grenaderer! Vi gaar til 📌Frankrig, vi gaar til 📌Paris.” – “Kejseren leve!” var naturligvis Svaret, og 1ste Marts landede 👤Napoleon med sin lille Krigshær ej langt fra 📌Fréjus, hvor han ogsaa ved Hjemkomsten fra 📌Ægypten først betraadte fransk Grund, og her plantede han da strax det trefarvede Flag og lod sin Proklamation til Armeen oplæse. Nu, ►m. H., De véd nok, jeg er ingen Beundrer af de oplæste Taler, og jeg har aldrig set Bogstaver begejstre Folk til andet end Snak; men naar man springer over Resten og tænker sig det levende udtrykt i Kredsen af de tusend vældige, hvad vi læser om ►Bourbonnerne: “Skulde de blive ved at regere, da maatte al Ting, selv Mindet om de uforglemmelige Dage, gaa tabt. Vi maa glemme, at vi har været Folkenes Herrer; men hvor kan vi taale, at nogen vil blande sig i vore Anliggender! Vi blev aldrig overvundne, det var kun to Rømningsmænd, der forraadte vore Lavrbær, deres Fæderneland, deres Fyrste, deres Velgjører. Saa griber da Ørnene igjen, som I bar ved 📌Ulm og ved 📌Austerlitz, ved 📌Jena, ved 📌Eylau og 📌Friedland, ved 📌Tudela, ved 📌Eckmühl, ved 📌Eslingen og 📌Wagram, ved 📌Smolensk og 📌Moskva, ved 📌Lützen, ved 📌Warschau og 📌Montmirail! Tænker I, at den Haandfuld Franskmænd, der nu er saa kry, kan udholde Synet af vore Ørne? Nej, de vil vende did, hvor de kom fra; og lad dem regere dèr, som de 346paastaar, de har regeret i nitten Aar! – Soldater! Kom da og stil jer under Hovedbanneret! Jeres Høvding lever kun med jer; hans Rettigheder er kun Folkets og eders; hans og eders Fordel, Hæder og Ære [er] én og den samme. Sejersgudinden skal følge os i Stormskridt, og Ørnen skal flyve med vort Folkebanner fra Taarn til Taarn, til 📌Nôtre-Dame-Kirkens Spir; da kan I med Æren vise eders Skrammer, da kan I prange med eders Daad, da er I Fædrelandets Frelsere;” – da var det Ord, som kunde henrive og maatte opflamme stærkere, jo klarere den første Spaadom gik i Opfyldelse.