Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

👤Cambronne, en Bretagner, født i Nærheden af 📌Nantes 1770, var 1800 af Armeens Grenaderer udraabt til “Frankrigs første Grenadér”, en egen Ærestitel, som hans Landsmand 👤Latour d'Auvergne (født 1743) havde gjort til mer end General; saa det var intet Under, at da 👤Cambronne, som anførte Garden ved 📌Waterloo, blev af de sejrende Englændere opfordret til at overgive sig, gav han det berømte Svar: “Garden overgiver sig ikke, den opofrer sig.” Haardt saaret faldt 👤Cambronne imidlertid i engelsk Fangenskab, blev, ligesom 👤Drouot, tiltalt af Fiskalen, men frikjendt og trak sig tilbage til 📌Nantes; mere véd jeg ikke om ham.