Oversigt over manuskripter og tryk
Manuskripter
✂ Der er ikke bevaret noget komplet manuskript til værket.
✂ I Grundtvig-arkivet, Det Kongelige Bibliotek, København, findes et mindre antal forarbejder, se afsnit 2.
Tryk
✂ Der findes to tryk fra Grundtvigs levetid:
✂ A:
✂ ► Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole fra Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
✂ Værket udkom ultimo juli 1837 i Christiania (det nuv. Oslo) på Chr. Grøndahls Bogtrykkeri.
✂ Mandag den 29. juli 1837 oplyste det norske dagblad ►Morgenbladet, at værket var udkommet og solgtes “indheftet” (dvs. heftet) hos 👤Christopher Grøndahl.
✂ Prisen var 12 skilling.
✂ Oplagets størrelse kendes ikke. Protokollerne for 1837 i 👤Christopher Grøndahl og søns arkiv er ufuldstændigt bevaret og afgiver kun tilfældigt meddelelse om løssalg til enkeltpersoner og salg af 5-6 eksemplarer til hver af nogle norske boghandlere.
✂ Nummer i ►Bibliografien: 580.
✂ B:
✂ Værket blev optrykt 1872 i ► Smaaskrifter om den historiske Høiskole (herefter: B), s. 65-85.
✂ Ved udgivelsen af B erklærede bogens udgiver, forstander på Marielyst Højskole 👤Carl Grove, bl.a.: De enkelte værker “ere optrykte aldeles uforandrede, naar undtages, at der i ‘det danske Fiirkløver’ paa et Sted er udeladt 2 Linier, paa et andet foretaget en Rettelse af et utydeligt Udtryk, begge Forandringer selvfølgelig foretagne af Grundtvig selv”, ►Dansk Folketidende, 8. november 1872.
✂ 👤Grove forbigår, at der overalt i B desuden er foretaget talrige ortografiske moderniseringer og en stærk indskrænkning af førstetrykkenes brug af spatieringer. F.eks. er titlen ortografisk moderniseret til: Til Nordmænd om en norsk Høiskole.
✂ Værket blev ikke oversat i Grundtvigs levetid.
Manuskriptbeskrivelser
Fasc. 351.3d, Skolen for Døden og Skolen for Livet
Indhold
✂ Manuskriptet er et forarbejde til et af værkerne ► Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole eller ► Skolen for Livet og Academiet i Soer.
Datering
✂ Ud fra indre kriterier må manuskriptet dateres til 1837, idet det henviser til ►Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet fra 1836 som et værk, forfatteren skrev “ifjor”.
✂ Afmærkning i øverste venstre hjørne på s. 1-3 med tre prikker: “…”, der repræsenterer: “I Jesu Navn”.
✂ Se endvidere afsnit 2.1.5.
Omfang og struktur
✂ 2 ark, hver for sig foldet til 4 blade samt 2 løse blade. I alt 6 blade, der alle er beskrevet på begge sider, bortset fra det sidstes versoside, som er ubeskrevet.
✂ Læggene og bladene er nummereret 1-4 i øverste højre hjørne. Ifølge ► Registranten er de “af Grundtvig folieret”; dette forekommer imidlertid mindre sandsynligt, idet nummereringen er foretaget med blyant, hvor der i øvrigt kun er brugt pen og blæk.
Papir
✂ Håndgjort papir med bikubevandmærke og bimærke “FWE”. Grundtvig anvendte dette papirfabrikat (fra papirmøllen Letmathe i Westfalen) i perioden november 1836 - december 1837.
✂ Bladene måler 185-188 × 235 mm.
Fasc. 351.3e, ingen titel
Datering
✂ Ud fra indre kriterier må manuskriptet dateres til 1837, idet manuskriptet omhandler ønsket om en norsk højskole.
✂ Afmærkning i øverste venstre hjørne på 1. blad med tre prikker: “…”, og på 2. blad bølgestreg; begge repræsenterer: “I Jesu Navn”.
✂ Se endvidere afsnit 2.2.5.
Omfang og struktur
✂ 3 løse blade, der alle er beskrevet på begge sider. Blad 1 har ingen indholdsmæssig sammenhæng med blad 2 og 3, som hører sammen.
✂ Blad 1 recto er folieret i øverste højre hjørne: “5”.
Papir
✂ Håndgjort papir med bikubevandmærke og bimærke “FWE”. Grundtvig anvendte dette papirfabrikat (fra papirmøllen Letmathe i Westfalen) i perioden november 1836 - december 1837.
✂ Bladene måler 189 × 235 mm.
Fasc. 354.6, ingen titel
Datering
✂ Ud fra indre kriterier må manuskriptet dateres til 1837, idet manuskriptet omhandler ønsket om en norsk højskole.
✂ Afmærkning i de øverste venstre hjørner på begge arks første side med med tre prikker: “…”, der repræsenterer: “I Jesu Navn”.
✂ Se endvidere afsnit 2.3.5.
Omfang og struktur
✂ 2 ark, hver for sig foldet til 2 blade. I alt 4 blade, der alle er beskrevet på begge sider.
✂ Læggene er nummereret “3” og “8”.
Papir
✂ Håndgjort papir med bikubevandmærke og bimærke “FWE”. Grundtvig anvendte dette papirfabrikat (fra papirmøllen Letmathe i Westfalen) i perioden november 1836 - december 1837.
✂ Bladene måler 189 × 237-239 mm.
Bibliografisk beskrivelse
Formler
✂ Format: 8o .
✂ Kollationsformel: π1 18 24.
✂ Pagineringsformel: 13 blade, titelbladet upagineret, dernæst pagineret 1, 2-24 [= 26].
✂ Signaturformel: $2 signeret (-22).
✂ Bogens format er oktav. Den er trykt på et disjunkt (løst) titelblad samt et ark og et halvark, der er foldet til 13 oktavblade, 26 sider i alt. Titelbladet (π1) er klæbet til det første blad af helarket (11).
✂ Titelbladet er upagineret, side 1 er stumt pagineret, resten er pagineret 2-24.
✂ Der er arksignaturer på s. 1 (“1”), 3 (“1*”) og 17 (“2”).
✂ Størrelsen på bladene i et eksemplar tilhørende Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet (katalognummer V j 5iii), som er let beskåret, er 112 × 185 mm. Det har ikke været muligt at finde et ubeskåret eksemplar.
Typografi
Skriftsnit
✂ Brødteksten til ► Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole er trykt med det gotiske skriftsnit fraktur. På titelbladet er der desuden, vekslende med fraktur, brugt det gotiske skriftsnit tekstur.
Fremhævelser og skriftarter
✂ Fremhævelser markeres med spatiering, to gange dog med halvfed.
✂ Brødteksten indledes med en uncial i halvfed.
Skriftgrader
✂ Den største variation m.h.t. skriftgrader findes på titelbladet. På titelbladet står “Norsk Høi-Skole” med den største skriftgrad, herefter følger i stadig mindre skriftgrad: “Til Nordmænd”, herefter i tekstur “Nik. Fred. Sev. Grundtvig” og i samme skriftgrad “Christiania, 1837” med årstallet i halvfed, herefter i samme skriftgrad som brødteksten “om en”, “fra” og “Trykt hos Chr. Grøndahl”.
Papirkvalitet
✂ De undersøgte eksemplarer af værket er trykt på nu gulnet maskinpapir. Ikke desto mindre findes der et vandmærke: “M & J” i randen af et blad (blad 3 af det komplette ark 1) i eksemplaret tilhørende Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet (katalognummer V j 5iii). Det er sandsynligvis frembragt med en dandyrulle, en metalsigte til vandmærkeprægning i papir.
Omslag
✂ Omslaget på et eksemplar, der tilhører Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet (katalognummer V j 5iii), er af gråt karduspapir. Omslaget er stumt, dvs. uden tryk.
Intern varians
✂ Ved den interne kollation af tre eksemplarer af førstetrykket er der ikke fundet intern varians. Følgende eksemplarer er kollationeret:
✂ Et eksemplar tilhørende Grundtvig Biblioteket, hovedsamlingen (katalognummer 3.4). På omslagsbladet ses 👤Ejnar Skovrups signatur; stemplet “B.G.H.” på titelbladet angiver “Bogsamlingen Grundtvigs Hus”. Skanningen og OCR-behandlingen er foretaget efter dette eksemplar.
✂ Et eksemplar tilhørende Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet (katalognummer V j 5iii). Faksimileringen er foretaget efter dette eksemplar.
✂ Et eksemplar tilhørende Det Kongelige Bibliotek (fjernmagasin Nge. 6270 8o , foreløbig stregkode 202000254490).
Udgivelsesmåde
✂ ► Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole udkom ultimo juli 1837 i Christiania (det nuv. Oslo) på Chr. Grøndahls Bogtrykkeri og forhandledes fra denne virksomhed i Toldbogade. 👤Christopher Grøndahl selv var forlægger, hvilket dog ikke fremgår af titelbladet.
Anvendt litteratur
Trykt
- ►Dansk Folketidende, 8. november 1872. København
- Grundtvig, Nicolai Frederik Severin (1872) ►Smaaskrifter om den historiske Høiskole. København
- Grundtvig, Nicolai Frederik Severin (1968) ►Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, 1-2, udg. af K.E. Bugge. København
- Johansen, Steen (1948-1954) ►Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs Skrifter, (Bibliografien) 1-4, bind 1. København
- ►Morgenbladet, 29. juli 1837. Christiania
- ►Registrant over N.F.S. Grundtvigs papirer (1957-1964, ►Registranten ). København