Grundtvig, N. F. S. Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole

universitet eller højere læreanstalt.

Grundtvig henviser til sine første mytologiske værker Lidet om Sangene i Edda 1806, Om Asalæren 1807 og Nordens Mytologi 1808.

fremkomst, fremtræden.

opklares, gøre fuldt forståeligt.

i deres billede.

ganske vist.

Jf. Grundtvigs formulering i Maskeradeballet (1808), s. 19 f.: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge Sønner af Alfader”.

de begivenheder siden Englandskrigene 1801 ff., der i 1814 førte til Danmarks afståelse af Norge til Sverige og vedtagelsen af den norske Eidsvollforfatning.

hentydning til Grundtvigs ‘omvendelse til menneskelivet’, der i 1831-1832 førte ham til et nyt syn på folkelig oplysning, kristendom, politik m.v. Se herom generelt 👤Kaj Thanings disputats Menneske først –. Grundtvigs opgør med sig selv (1963).

mærkbart, klart.

hentydning til Grundtvigs tre Englandsrejser 1829-1831 (en fjerde og sidste foretog han i 1843).

samfundsmæssige.

Anglerne udvandrede i 300-tallet fra halvøen Angel i Sydslesvig til England sammen med deres sydlige naboer, sakserne.

polemisk hentydning til tidens liberale rørelser, der forløbig var kulmineret i 1830 med Julirevolutionen i Paris, augustopstanden i Bruxelles og novemberopstanden i Warszawa.

Normannerne var de vikinger, der bosatte sig i Normandiet i det nuværende Frankrig; i 1000- og 1100-tallet udstrakte de deres indflydelse til bl.a. England, som de invaderede i 1066.

Formentlig tænker Grundtvig på det engelske parlament, som siden sin grundlæggelse i 1200-tallet har forsøgt at begrænse kongemagtens indflydelse. England var især i 1600-tallet præget af væbnede konflikter mellem konge og parlament. Parlamentets sejr i 1688 blev fastholdt i loven “Bill of Rights”, som stadig udgjorde grundlaget for Storbritanniens forfatning i 1800-tallet.

Sverige fik 1809 en ny grundlov, bygget på princippet om magtens tredeling i den lovgivende (Riksdagen), den dømmende og den udøvende magt; samtidig indførtes en justitsombudsmand. I Norge vedtoges 1814 den efter samtidens forhold enestående liberale Eidsvollforfatning. I Danmark og hertugdømmerne indførtes 1831 de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger), som kom i funktion fra 1835.

samfundsmæssig.

afhjælpning.

ligfærd, begravelse.

krigernatur.

Den oprindelige angelsaksiske poesi, 👤Cædmon m.fl., blev i middelalderen efterhånden oversat til latin, men samtidig blev der gennemført en omhyggelig udvælgelse af, hvad der skulle oversættes; det ikke valgte gik til grunde, jf. 👤S.A.J. Bradleys indledning til den af ham udgivne Anglo-Saxon Poetry (1982).

muligvis hentydning til sagnet om den gordiske knude, dvs. den svært opløselige knude i Zeus-templet i Gordion. Det var spået, at den, der løste knuden, skulle herske over Asien; 👤Alexander den Store huggede den over med sit sværd.

Den skandinaviske emigration til især USA begyndte efter Englandskrigene 1801-1814. Emigrationen fra Norge var forholdsvis størst, men antog dog først masseomfang i sidste halvdel af 1800-tallet.

faste, sikre ansættelser, embeder.

en oplysning, der er udbredt over alt og derfor tilgængelig for alle.

tog fejl af, forvekslede.

Muligvis har Grundtvig hentet udtrykket fra 👤H.A. Brorsons salme nr. 68 i Troens rare Klenodie, “Paa St. Mikkels Dag” (“O søde GUd! din naades magt”), strofe 9, vers 7-12: “Den mand, / Som kand / GUd behage, / Hand kand drage / Engle-hænder / Efter sig, hvor hand sig vender.” Grundtvig anvendte også udtrykket ‘englehænder’ i et par af sine salmer 1836-1837.

romernes modersmål, latin.

kræve (retsligt).

allusion til Dan 5,5 (skriften på væggen). “Gaade-Runer”: hemmelighedsfulde runetegn, gåder.

At ‘skinnet bedrager’ er et almindeligt ordsprog, se Mau nr. 8915, men Grundtvig bruger det specielt til at udtrykke sin aversion imod alt uægte og påtaget. I denne betydning har han hentet udtrykket fra 👤Holbergs forfatterskab, hvor modsætningen mellem ‘realitet’ og ‘apparence’ er et ofte behandlet tema, jf. Bugge 1965, s. 74 f.

Da nordmændene i 1814, efter at have frigjort sig fra Danmark, blev tvunget ind i en union med Sverige, fik de indsat følgende paragraf 33 i Norges reviderede grundlov af 4. november: “Alle Forestillinger om Norske Sager, saavelsom de Expeditioner, som i Anledning deraf skee, forfattes i det Norske Sprog”, dvs. ikke på svensk, se her (24. februar 2012). Sprogspørgsmålet var i øvrigt ikke i fokus de første årtier efter 1814, men i 1830'erne fremkom der under indtryk af nationalromantikken en række forslag til fornorskning af skriftsproget, som i århundreder havde været dansk. Disse forslag blev også bemærket i Danmark, hvor de blev mødt med udtalt skepsis af mange, deriblandt Grundtvig.

Grundtvig (og andre på hans tid) anvendte udtrykket ‘kinesisk’ som skældsord for alt, hvad der forekom ham kunstlet og uægte.

Fra slutningen af 800-tallet havde vikinger hærget i Normandiet, som i 900-tallet blev deres fyrstendømme. I 1000- og 1100-tallet udstrakte de deres indflydelse til bl.a. England, som de invaderede i 1066, og til Middelhavsområdet, hvor de fra omkring 1015 fungerede som lejesoldater, men senere erobrede landområder i Syditalien og på Sicilien. Herfra forsøgte de at erobre områder i Det Byzantinske Rige. Normannere deltog i det 1. korstog og oprettede i 1098 fyrstendømmet Antiokia i det nuværende Tyrkiet.

allusion til sagnet om Roms grundlæggere, tvillingerne Romulus og Remus. De var sønner af krigsguden Mars og blev som nyfødte sat ud i en kurv på Tiberen, men drev i land, hvor de blev fundet og ammet af en hunulv.

fanebærere, bannerførere.

mægtede, var i stand til.

trolddomskunst eller magi, især i forhold til afdøde ånder (nekromanti).

Begrebet ‘nytår’ har for Grundtvig vide, symbolske betydninger, jf. titlerne på Nyaars-Morgen og en lang række andre skrifter hvori ordet indgår: menneskelig, folkelig, national og/eller åndelig genfødsel, til dels i et tidsskifte, der ifølge ham fandt sted omkring 1800.

enevælden, den enevældige magt.

dette forbehold.

Den engelske statskirke (Church of England) etablerede under 👤Elizabeth 1. en position imellem protestantisme og katolicisme. Denne anglikanske tradition omfattede bl.a. brug af latin under gudstjenesten. Siden 1833 havde den højkirkelige ‘Oxfordbevægelse’ søgt at styrke ikke blot latinsk liturgi i statskirken, men også statskirkens bånd til paven.

helt tabt.

i det skjulte.

Nogle dværge hjalp ifølge nordisk mytologi aserne med at lave den lænke, Gleipner, som kunne binde Fenrisulven.

national. Om Grundtvigs positive, inkluderende syn på ‘folkelighed’ og ‘det folkelige’, se f.eks. 👤K.E. Bugge: “Grundtvigs syn på folkelig dannelse – dets muligheder før og nu” (1993), s. 22-26 eller 👤Flemming Lundgreen-Nielsen: “Grundtvig og danskhed” (1992).

allusion til 👤Johan Nordahl Bruns norsk-patriotiske drikkevise “For Norge, Kiæmpers Fødeland, vi denne Skaal vil tømme”. Den var skrevet ved årsskiftet 1771-1772 og fik stor uofficiel udbredelse, men tryktes først frit efter Norges selvstændighed 1814, hvor den blev Norges første nationalsang (til 1820).

egl. ridderlig idrætter, kapløb eller turneringer.

pavelige herredømme, pavedømme.

Heimskringla, islandsk historieværk, der indeholder de norske kongers sagaer fra sagntiden til 1177. Værket tilskrives 👤Snorre eller Snorri Sturluson og er sandsynligvis blevet til i 1230'erne.

bandlysninger.

oplyse (om) eller lade fremtræde i en ny og herligere form.

samfund.

Grundtvig polemiserer her dels imod universitet, (‘den latinske højskole’) og latinskolerne, dels imod idéen om offentlige realskoler, der skulle være et modstykke til latinskolerne.

skriftlig oversættelse fra dansk til latin, som var en hoveddisciplin i latinskolernes pensum.

Grundtvig anvendte udtrykket ‘byzantinsk’ (på linje med udtrykket ‘kinesisk’) som skældsord for det, der forekom ham kunstlet og uægte, herunder et strengt formalistisk uddannelsessystem (hvilket dog ikke forhindrede ham i at være en glad oversætter af byzantinske salmer). Byzans er det gamle navn for det senere Konstantinopel (i dag Istanbul), hovedstad i det østromerske rige.

Begrebet hidrører fra Børnehuset på Christianshavn, oprettet 1662 som en videreførelse af 👤Christian 4.s Tugt- og Børnehus fra 1605. Børnehuset var en tvangsarbejdsanstalt, hvor fattige og vagabonderende børn blev indsat og sat i arbejde med manufakturproduktion til militær brug. Efterhånden blev stedet også brugt til voksne løsgængere og egentlige forbrydere. 1790 ændrede anstalten navn til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn og fik i højere grad karakter af at være et egentligt fængsel. Anstalten nedlagdes 1928.

personer, som lever af almisse; fattiglemmer.

det at være hurtig i vendingen, livlig, energisk.

(lat. ius romanum) et retssystem, som stammer fra det antikke romerrige. Som grundlag for det juridiske studium og for den retsvidenskabelige metode har romerretten spillet en afgørende rolle over det meste af Europa. Ved Københavns Universitet var der siden reformationen et professorat i romerret.

absolut, for enhver pris.

I sit første som bog trykte højskoleskrift, Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836), anfører Grundtvig (s. 62) den mulighed, at en dansk højskole kunne oprettes på privat initiativ og for private midler. Han foretrak dog den mulighed (s. 63-66) at lade Sorø Akademi omdanne til en statsejet og statsligt finansieret højskole.

dvs. i Danmark, modsat ‘oppe’ i Norge.

Opremsningen parafraserer udlægningen af fadervors fjerde bøn, ‘giv os i dag vort daglige brød’, i den første, vidt udbredte katekismeforklaring til brug for konfirmationsundervisningen i de danske og norske skoler, 👤Erik Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed udi en enfoldig Forklaring over sal. Dr. Morten Luthers liden Catechismus (1737), s. 161 f.: “Fremdeles ved det, at der nævnes dagligt Brød, forstaaes alle de Ting, som til dette Liv at opholdes giøres Behov, saasom ere: Mad, Drikke, Klæder, Skoe, visse Værelser, Agre, Fæ, Penninge, Gods, en god Hustru, lydige Børn, Tieneste-Folk som giøre deres Embede, runde og milde Herrer, god og forstandig Øvrighed, sund Luft, almindelig Fred, Sundhed, gode Sæder, Hæder, gode Venner, gode Naboer, og saadanne Ting.”En tilsvarende og delvis enslydende opremsning findes i samme værks forklaring af den første trosartikel, s. 92.Lutheraneren Grundtvig satiriserer over det danske folk, der gerne vil have alt dette, men “uden videre Uleilighed”, i modsætning til den gode kristne, som i det anførte værk, s. 163, spørger: “Skal da den, som beder om sit daglige Brød tillige arbeide derfor?” og får svaret: “Ja”.

Stortinget, den norske nationalforsamling, oprettet 1814.

Grundtvig har højst sandsynligt været orienteret om den generelle politiske situation i Norge og om ‘Bondestortinget’, den almindelige betegnelse for det Storting, som blev valgt i 1833, og som repræsenterede et politisk gennembrud for den norske bondebevægelse. Antallet af bonderepræsentanter gik ved dette valg brat frem fra 21 til 45, så de fik flertal over for embedsmændene, hvis antal tilsvarende faldt fra 43 til 35. Derimod kan Grundtvig muligvis have været mindre orienteret om udfaldene af stortingsvalgene februar-juli 1836 – dette Storting opløstes af kongen samme år – og af de nyligt afholdte ekstraordinære Stortingsvalg oktober 1836-januar 1837. Det er dog mere sandsynligt, at han haft kendskab hertil, men ikke har ønsket at udtale sig om politiske forhold i Norge, fordi hans norske tilhængere omfattede både demokrater og konservative.Kongen havde med opløsningen af Stortinget i 1836 søgt at hindre vedtagelsen af et vidtgående kommunalt selvstyre (‘formandskabsloven’). Det nyvalgte Storting viste sig imidlertid at være endog mere radikalt end det opløste, og tinget vedtog reformen i januar 1837; kongen måtte bøje sig.

hentydning til den første danske skolelov, der var en del af kirkeordinansen 1537 (på latin, parallelt på dansk 1539), som foreskrev, at der i enhver købstad skulle indrettes en latinskole, hvor drenge kunne opnå et elementært grundlag i teologi. Hovedfaget var at læse, skrive og tale latin, som også var det almindelige undervisningssprog.

dvs. mistænksomme.

Grundtvig havde fra begyndelsen været opmærksom på planerne for det ny, privatfinansierede universitet i London, således som de kom til udtryk i programmet University of London. Council. Prospectus fra april 1826 (grundstenen blev nedlagt et år senere). Om betalingsspørgsmålet hed det i programmet: “In the early period of the Establishment, it is probable, that no other Students than those presented by Proprietors can be admitted; and whenever the extended scale of the Institution will allow of a general admission of Students, their annual payments must necessarily be much higher than those required by the Nominees of Proprietors”, cit. efter Grundtvig 1968, 2, s. 301.

ironisk henvisning til den pietistiske opfattelse af syndefaldsmyten.

2 Mos 1,22.

ApG 2,17.

I Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834) og senere forfægtede Grundtvig det synspunkt, ofte kaldet ‘Göteborgtanken’, at der burde etableres et stort fælles-skandinavisk universitet.

dvs. snu.

(arkaiserende) kundskabs el. videnskabs.

(sjællandsk) fostre.

Es 28,15 og Es 28,18.

allusion til “Hákonarmál”, dvs. Hakons (minde-)kvad, i 👤Snorre Sturlusons Heimskringla , strofe 21, vers 1-3: “Deyr fé, / deyja frændr, / eyðisk land ok láð”, dvs. ‘Fæ dør, frænder dør, land og folk forgår’ (oversat af GV), se her (23. februar 2012).

dødelige sygdom.

muligvis allusion til romeren 👤Ovid, som i sine Metamorphoses (da. Ovids forvandlinger, 1, vers 129 f.), med allusion til grækeren 👤Hesiods Værker og dage , vers 174-201, talte om den skrækkelige jernalder, han levede i.

Diser er i den nordiske mytologi betegnelsen for forskellige overnaturlige kvindelige væsener og gudinder; her Freja, der havde en fjerham, som hun undertiden lånte ud til andre guder.

lægmænd, ustuderede.

Anvendt litteratur

Anvendt webside

  • www.bokselskap.no/boker/denandensang
  • www.heimskringla.no
  • www.stortinget1905.no