Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole

* 👤Henrik Wergelands far, 👤Nicolai, havde i 1811 vundet en prisopgave om begrundelser for et norsk universitet med sit store værk Mnemosyne: et Forsøg paa at besvare den af Det kongl. Selskab for Norges Vel fremsatte Opgave om et Universitet i Norge. Værket gjorde ham uhyre populær i Norge. Universitetet i Christiania oprettedes ifølge kgl. reskript af 2. december 1811, hvilket var et af tidens store samtaleemner, men det begyndte først at fungere i 1813, under beskedne vilkår og med få studenter. Imidlertid følte Grundtvig sig stødt over 👤Wergelands begrundelser for et norsk universitet, som han fandt både anti-danske og, hvad der efter Grundtvigs opfattelse var lige så slemt, rationalistiske. Grundtvig reagerede i 1812 med det lange digt Til Dannerkongen Frederik hin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28de Januarii 1812. Digtet hyldede ikke mindst monarken for hans store og gode gerninger over for Norge, der skildredes i billedet af et hjælpeløst barn, opammet af den kærlige moder Danmark. Digtet var imidlertid ikke blot kongerøgelse, men navnlig polemik imod 👤Nicolai Wergeland, og det havde hensat denne i norsk-national vrede. Han svarede 1816 med et omfattende historisk angreb på Danmark i almindelighed og Grundtvig i særdeleshed: En sandfærdig Beretning om Danmarks politiske Forbrydelser imod Kongeriget Norge fra Aar 955 indtil 1814, eller fra Hakon Adelsteens Krig med Harald Blaatand, indtil Fredsslutningen i Kiel. Heri fremstillede 👤Wergeland Danmark som den rå kolonimagt, der langtfra havde opammet Norge, men tværtimod udsuget landet igennem århundreder; Grundtvig selv fremstilles som denne udbytnings apologet (Wergeland 1816, s. 115-121). Værket udløste en pennefejde, hvor Grundtvig af andre nordmænd blev både forsvaret og udsat for nye angreb (Albeck 1955, s. 138-150). Et kort svar dateret 13. maj 1817 gav Grundtvig i fortalen til Danne-Virke, 2, s. III f. Et upubliceret udkast til svar, formentlig fra efteråret 1816, “Om mine politiske Forbrydelser mod Norge”, findes i Grundtvig-arkivet, fasc. 246.9.