Grundtvig, N. F. S. Romer-Vise

17

Romer-Vise.

1

Til Hjerte ei gaaer hvad fra Hjerteløs kom,
Saa gaaer det med Alt hvad der kommer fra 📌Rom,
Med Classisk Latin som med Papisteri,
Med Kraften og Kløgten og Konsterne frie;
Men pines og plages og knuses maa dog
Hvert Hjerte, som føler det Romerske Aag,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

2

Den Skiøge, som sidder paa guldbundet Skrin
Og skiænker for Konger sin giftige Viin,
Med Rette Man raaber, i Dag som i Gaar,
Er 📌Babel i 📌Vesten, er 📌Rom paa et Haar,
Omsonst gik dog Ønsket fra Mund og til Mund,
At 📌Rom maatte synke til Helvedes Grund,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

3

Ja, Røveren fræk, med det ildrøde Haar,
Han myrdede Folk, som Man slagter et Faar,
Og hvem der af ham tog sin Velfærd til Lehn,
Fik Strikken om Hals eller Bøilen om Been,
Men værre end Fader var Daatter endnu,
Det følde i 📌Norden hver Kæmpe med Gru,
Saa vel maatte Fædre
Udbryde: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

4

Den Skiøge begrov og forfalsked Guds Ord,
Tog Brødet af Munden paa Folk ved Guds Bord,
18Hun Midlere mynted som Sedler med Haand,
Gav Paver og Buller for Ord og for Aand!
Og knækkedes end det tyranniske Aag,
Det svider endnu dog til Olding og Pog,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

5

Den Skiøge stjal Nøglen til Himmerigs Dør,
Saa ublu en Gierning Man hørde ei før,
Og mukkede Nogen, om ogsaa kun lidt,
Paa Timen hun gjorde dem Helvede hedt,
Ja smeed, om hun kunde, i Skiærs-Ilden brat,
Enhver, som blot Kis sagde til hendes Kat;
Saa vel maatte Fædre
Udbryde: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

6

Den Skiøge, som kaldtes “vor Moder” engang,
Vel Fædrene vænned som Svinet af Vang,
Men Sønnen, hun avled med Gienfærd fra Hel,
De tænkde at tugte og fostre saa vel,
At han skulde bøde hvad Moderen brød,
Den Skifting, som æder kun Menneske-Kiød;
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

7

Da Skiøgen udskiænked sin giftige Viin,
I Kirken og Skolen blev Alting Latin,
Saa Døden med Aand og med Hjerte fik Magt,
Med Helved og Døden var Skiøgen i Pagt,
19Kun halvveis Latinen blev Fædrene kvit,
Og halvveis at leve er meget for lidt,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

8

De Lærde vel meende, kun Munke-Latin
Var Styrken i Skiøgens forgiftige Viin,
Og Mod-Gift de kaldte den “Classiske Stil”
Hos 👤Cicero, 👤Naso, 👤Horats og 👤Virgil;
Med Død som med Djævel begribes dog let,
Den Ene fordriver den Anden kun slet,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

9

Ja, Skiøgens Eenbaarne vi toge i Sold,
Han loved at være vor Soel og vort Skjold,
Gik nødig i Kirke, fik dog os bildt ind,
Paa Præken i Skolen han ret lagde Vind,
Saa Dansken blev fedest af classisk Latin;
End drikke vi daglig den giftige Viin,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

10

Jo længer vi drak af den giftige Viin,
Desmindre blev classisk vort Kloster-Latin,
Men daarlig blev Dansken i Mund og i Bog,
Og Aanden blev kvalt i fuldmangen god Pog,
At sætte i Knæ selv den vældige Thor
Det koster Grammatica neppe et Ord;
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

11

En Moder vi have, saa sød og saa fiin,
At aldrig beskrives det kan paa Latin,
Og aldrig af Tunger sad Nogen i Mund,
Saa rodfast i Hjertets den dybeste Grund,
Som Fruens, der blid under Hjerte os bar,
Som Tungen, vi snart paa Papiret kun har,
20Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

12

Den Tunge forknytted i Hemmelighed
Vor Stif-Moder Birthe, den Trold-Hex saa leed,
Saa hendes fik Æren, vor Moders fik Skam,
Og ondt gjorde værre det classiske Kram,
Thi havde saa classisk ei feil slaaet Fals,
Ei havde vor Moder nu Tunge i Hals,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre
Gud fri os fra 📌Rom!

13

Ja vidt var det gaaet, gaaer vidt nok endnu,
For 📌Dannemarks Skole blev Dansken en Gru* I hver Kiøbsted skal være en Latinskole, og alle Pugeskoler aflægges. Der skal ikke læres Andet i dem end Latin; fordi Latinskoler gjerne fordærves af de Danske.” Citation af Kirke-Ordinantsen i Skole-Programmet fra 📌Rønne til Jubelfesten 1836 S. 67-68. ,
Og end holder Ingen paa Studigaard Stik,
Som ei sig forskrev til Latinsk Grammatik,
Forgjæves som Engles var Vidskaben din,
Du er en Philister, kan ei du Latin,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

14

End hviler da paa os det Romerske Aag,
Mens Drenge maae drages med Dødninge-Sprog,
End drikke vi af den forgiftige Viin,
Saa længe vi fuske paa Classisk Latin,
End daglig korsfæster Man Fædrenes Aand,
Mens Moder paa Tunge har Troldhexe-Baand,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

15

Var 👤Cicero langt over 👤Salomon viis,
Var 👤Naso en Engel, saavist som en Griis,
21Var Andet at fiske hos Mester 👤Virgil,
End brogede Lapper af billedlig Stil,
Det dog var for Drenge en dødelig Gift
At tygge paa Regler og opplukket Skrift,
Saa vel maae med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

16

Men nu er for Aanden alt Romersk en Pest,
Saa værst de er farne, hvem det smager bedst.
Ja, nu slog i 📌Rom jo den Classiske Smag
Paa Guder og Konger og Hjertedyb Vrag,
Forguded kun Vellyst og Snuhed og Sværd,
O vee, om den Smag vorder Ungdommen kiær!
Saa vel maae med Fædre
Vi bede, Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

17

Dog, kom de fra 📌Norden de Kæmper i Staal,
Som gjorde paa Smagen og Guderne Kaal,
Og rensedes Kirken fra Munke-Latin,
Og drak vi, trods Paven, den ældgamle Viin,
Da faae vi vel ogsaa med Skiftingen Bugt
Alt som med hans Moder i Ære og Tugt,
Naar flittig med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

18

Ja, svæver end over os Kæmpernes Aand,
Og sjunger, paa Trods mod hvert Troldhexe-Baand,
Vor Moder end liflig om 📌Dannemarks Drot,
At Dansk er det Alt, hvad Han finder for Godt;
Da faae vi tilvisse med Skiftingen Bugt,
Og smage Idunnas livsalige Frugt,
Naar flittig med Fædre
Vi bede: Gud bedre,
Gud fri os fra 📌Rom!

19

Fra 👤Valdemars Dage, det siger jeg frit,
I Dansk af Latinen var aldrig saa lidt,
Og høit det skal lyde til Skiftingens Gru,
At aldrig saa Dansk var Latinen som nu,
Saa vist vore Poge skal vorde den kvit,
Og kvæde med Gammen for Moder fuldtit:
22Tak skee vore Fædre
For vi har det bedre!
Gud fri os for 📌Rom!