✂
►
139
(US)
190
(VU)
152
(GSV1)
►Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge!
Saa jeg ►ret for dig kan sjunge,
Høit og lydelig,
Saa jeg føle kan med Glæde:
Sødt det er om dig at kvæde,
Uden Skrømt og Svig!►
✂
►692Lad din Naade mig forkynde,
Hver en Morgen, og begynde
Dagen med ►din Priis!
Og naar Aften-Klokken ringer,
Lad min Sjæl paa Lærke-Vinger
Stige ►ligerviis!►
✂
153
(GSV1)
►Aldrig noksom dig kan ►love
Folk paa Jord og Fugl i Skove,
For din Miskundhed:
For hvad du, ►i Ny og Næde,
►Virker os til Fryd og Glæde,
►Meer end Engle veed!►
✂
►Hvert dit Værk er stort Vidunder,
►I din Viisdom Ingen bunder,
Som af den har øst;
►Kun en Daare tør det nægte,
At hos dig er Alting ægte,
Alting mageløst!►
✂
►Græsset lig er hver en Synder,
Ender, før han ►ret begynder,
Visner i sin Vaar;
Himle selv forgaae af Ælde,
Men i ►grundfast Guddoms-Vælde
Evig du bestaaer!►
✂
►
191
(VU)
140
(US)
Dine Fiender gaae tilgrunde,
►Og som Avner skal de Onde
Evig ►veires hen►;
Men i Alderdommens Dage
Herlig Kræfterne tiltage
Hos din gode Ven!►
✂
Stærke Fiender seer han rave,
Hører over deres Grave
Dit det gode Ord:
►Som en Palme, som en Ceder,
►Saa opgroer og sig udbreder
►Retviished paa Jord!►
✂
►693
154
(GSV1)
Blomstre skal i dine ►Gaarde,
Om end ►sat i Dage haarde,
Hvert et ►Hjerte-Skud,
Brede sig paa gamle Dage,
Medens Bjerg og Skov gjentage:
Eiegod er Gud!►